Jeg er altid frisk på udfordringer, og derfor takkede jeg også ja, da der bød sig en mulighed, på det projekt jeg arbejder på. Her er jeg projektleder, varetager byggepladsentreprisen og hjælper til med landskabsentreprisen. For mig har ideen om at arbejde med mennesker og ledelse altid været min vej. Når ide bliver til virkelighed, giver det mig en fed følelse. 

Dagene adskiller sig alle fra hinanden, og jeg trives i det høje tempo. Jeg kan nemt komme til at kede mig, hvis det går for langsomt. Min hverdag er fyldt med uforudsigeligheder. De er uundgåelige på projekter. Derfor forventer jeg det uforudsigelige, og når det opstår, forsøger jeg at løse det ved at være proaktiv, prioritere og kommunikere. Bagerst i mit hoved er der altid en stemme, der spørger, om der er en mulighed for at forbedre og optimere. 

Hos MT Højgaard Danmark er der det seneste år sket meget, med den måde der ledes på, og samarbejdet på projekterne bliver defineret på. Det ser jeg meget op til. Jeg arbejder på, at min vej i fremtiden byder på personaleansvar. Jeg er omgivet af erfarne kolleger, og med en stor ydmyghed forsøger jeg at læne mig op ad dem og lære af dem. Jeg er den eneste, der sætter begrænsninger for, hvor dygtig jeg kan blive. Jeg glæder mig til en dag at se tilbage, og håber det bliver med et tydeligt aftryk i branchen. Hvor mit ry forhåbentlig går på en god kollega og samarbejdspartner.

Min familie er mit fundament

Som barn oplevede jeg forskellige verdener, og balancen ved at have et ben i forskellige liv, har været definerende for mig. Min familie og jeg er flygtninge, vi kom til Danmark i 2001. 

Jeg var 9 år gammel, da vi flygtede fra krigen i Afghanistan. Jeg erindrer det som at gå fra et mareridt til at lande i paradis. Med ét var der trygge rammer. Det har lært mig at sætte pris på de små ting i min hverdag. Mange ting er blevet sat i perspektiv af at bo et sted, hvor man har det godt, og lever med et velfungerende system. Min opvækst er årsagen til, at jeg ikke mener, noget er umuligt på et projekt, så længe alle arbejder sammen mod et fælles mål.

Jeg er opvokset i en kernefamilie, og for mig betyder min familie allermest her i livet. Når jeg ser dem glade, giver det mig energi og glæde. Jeg er ud af en søskendeflok på fire, og siden barnsben har der været hård konkurrence os søskende imellem. Vi har konkurreret i alt fra skole til fodbold. Det har været en kæmpe motivationsfaktor. Den måde vi har gejlet hinanden op på, har gjort, at vi altid har ydet vores maksimale. Vi har gjort hinanden endnu bedre, og tillært os kompetencer som vi ikke havde.

Selvom mine søskende og jeg er gået i hver vores retning karrieremæssigt, og er meget forskellige, så hjælper vi hinanden, og finder ud af livet sammen. I 2018 mistede vi alt for tidligt vores mor, og det føles uretfærdigt. Måske kommer vi os aldrig helt, men vi er rykket endnu tættere sammen som familie. Vi håber, hun er stolt af os, og på en eller anden måde følger med i vores liv. 

For et halvt års tid siden blev min hustru og jeg selv forældre. Her mærkede jeg særligt afsavnet til min mor, men glæder mig over en hverdag, der er fyldt med alt fra bleer til smil og kærlighed.

Mit liv på hjemmefronten er ligeså fyldt med fart som min hverdag på jobbet

I min familie har vi altid været fælles om fodbolden. Hele familien holder med Real Madrid. Det krævede lidt held at få alle med ombord, så vi kunne undgå kontroverser, men det lykkedes. 

Til gengæld lykkedes min drøm om at spille for Real Madrid aldrig. Jeg tænker stadig, det var på grund af en skade. I stedet står jeg i spidsen for MT Højgaard Danmarks fodboldhold sammen med to kolleger. I år blev vi nummer tre i ingeniørligaen. Det er det bedste resultat for os indtil videre, men der er fortsat plads til forbedringer. Vi går benhårdt efter mesterskabstitlen i år. 

En sjælden gang imellem prikker min bedre halvdel mig på skulderen, og minder mig om, at de savner mig derhjemme.