Kontakt
Grundtanken i et strategisk partnerskab er, at bygherren og virksomhederne i partnerskabet har et åbent og fleksibelt samarbejde med økonomisk transparens.
I praksis foregår det ved, at bygherren har en større pulje bygge- og renoveringsopgaver, der skal løses over flere år. Vi prissætter så de enkelte opgaver en ad gangen, så vi regner en Target-pris i et åbent regnskab, som bygherren kan se, og hvor alle udgifter til gager og materialer er indeholdt.
Hvis den endelige pris bliver billigere eller dyrere end antaget, deler entreprenøren og bygherren gevinsten eller tabet ud fra nogle på forhånd aftalte rammer. Som regel vil vi have fastsat en risikopulje fra starten, som vi kan benytte på de projekter, hvor opgaven viser sig mere omfattende end forventet.
I vores partnerskaber indgår vi som entreprenør i et fast team, der også består af en rådgiver, en arkitekt og en installatør.
Når vi arbejder sammen ud fra åbne regnskabsbøger, så fjerner vi en masse usikkerhed, hvilket øger tilliden og dermed arbejdsglæden. Samtidig styrker arbejdsformen vores mulighed for at planlægge.
Selvom opgavers pris kan ændre sig, så viser erfaringen nemlig, at de åbne regnskabsbøger ofte sikrer en relativt præcis prissætning. Regnskabsbogen styrker også bygherrens evne til at planlægge, da de får en præcis formodning om de forbundne omkostninger ved den enkelte opgave.
MT Højgaard Danmark er del af store strategiske partnerskaber, hvor vi arbejder sammen med Region Hovedstaden, Furesø Kommune og flere markante danske virksomheder ud fra et fælles mål om at give kunden mere byggeri og renovering for pengene.
Vores største opgave er Sammenholdet, hvor vi arbejder for Region Hovedstaden i partnerskab med Rambøll, Kemp & Lauritzen og Link Arkitekter. Sammen renoverer vi, og bygger nyt, sygehusbyggeri til glæde for borgerne i København.
I takt med at vi har arbejdet mere og mere sammen, har vi kunnet nyde godt af gentagelseseffekter, der gør, at vi er blevet mere produktive, så bygherren får mere byggeri og renovering for pengene.
Kontakt os, hvis du vil vide mere om vores erfaring inden for strategiske partnerskaber.