Kontakt
I MT Højgaard Danmark anlægger vi både parkeringshuse i stål og beton afhængigt af bygherrens ønsker. I Roskilde har vi opført et smukt parkeringshus i stål, hvor råhuset blev rejst på kun tre måneder. Derudover har vi også anlagt store parkeringskældre som del af vores totalentrepriser for nogle af landets største bygherrer.
I MT Højgaard Danmark har vi stærke fagkompetencer inden for stål og beton, og derudover har vi et stærkt bagland med både jord- og funderingskolleger samt ingeniører, der kan hjælpe med komplicerede udregninger, hvis det bliver nødvendigt.
Når vi bygger parkeringshuse i stål, så kan vi opføre parkeringshuset både hurtigt og fleksibelt. Visuelt har stål desuden en slankhed i materialet, der giver et mindre tungt udseende, end du ser i klassiske betonparkeringshuse. Det skaber tryghed for de parkerende på alle tider af døgnet.
Hvis bygherren ønsker det, anvender vi gerne genbrugsstål. Dermed får parkeringshuset en lavere klimapåvirkning, samtidig med at vi ikke går på kompromis med udseendet.
Kontakt os, hvis du vil høre mere om fordelene ved at anvende stål til at opføre parkeringshuse.