
Slagelse Sygehus
Nyt føde- og sengeafsnit til Slagelse Sygehus skaber udgangspunkt for optimale patientforløb

Føde- og sengeafsnittet er et af Danmarks største Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) inden for sygehusbyggeri
Udover opførelsen af den nye bygning omfatter projektet udvendig drift og vedligeholdelse i 20 år i et samarbejde mellem de offentlige og private virksomheder. Som totalentreprenør har MT Højgaard været ansvarlige for at opføre sengeafsnittet, og bygningens udvendige drift kommer vi til at stå for sammen med DEAS.
3D-projektering sikrer fejlfrie konstruktioner og installationer
På Slagelse Sygehus har MT Højgaard blandt andet stået for projekteringen. Her har vores division Design & Engineering varetaget de bærende konstruktioner. Der er anvendt 3D-projektering inklusiv kollisionskontrol, hvilket medfører, at konstruktioner og installationer er fejlfrie, samt at byggeriet er bygbart. Projekteringen er udført i tæt samarbejde med DEAS.
Ved detaildimensioneringen af de bærende konstruktioner er der primært anvendt Strusoft-beregningsprogrammer, og modelleringen af konstruktionerne blev blandt andet udført på vores kontor i Vietnam. De to nye bygninger er opført i betonelementer og med in situ-støbte kælderkonstruktioner.

In situ-støbte tunneler, snedkerarbejde, lofter og gipsvægge
I MT Højgaard har vi stået for hele det nye byggeri. Det betyder blandt andet, at vi har forbundet bygningerne i afsnittet med de øvrige hospitalsbygninger på området med in situ-støbte tunneler og gangforbindelser, der er udført i stål. Derudover stod vi også for alle indvendige gipsvægge, nedhængte lofter, indvendige døre, snedkerarbejde og meget mere.
Resultatet er et flot hospitalsbyggeri med mange fine detaljer, hvor der er fokus på at trække naturen ind i gårdrummene. Rummene kan benyttes af ansatte og patienter, når de har brug for en pause eller rolig stund.