Spring til hovedindhold
Transformation

Salling Kultorvet

Vi vendte tilbage til tidligere transformationsprojekt for at bygge rammerne til et moderne livsstilsunivers

Salling Kultorvet, MT Højgaard Danmark Jørgen True / MT Højgaard Danmark

En fortsættelse af transformationen af Knud Højgaards Hus

MT Højgaard Danmark har afleveret et moderne livsstilsunivers på 3.500 kvadratmeter til Salling Group i stueetagen af Knud Højgaards Hus på Kultorvet. De nye rammer samler shopping, beauty og café under ét tag – i den snart 70 år gamle bygning, der tidligere har huset Københavns Hovedbibliotek og Niels Brock Copenhagen Business College. 

Samarbejdet bygger videre på dén transformation, som MT Højgaard Danmark udførte som totalentreprenør for Knud Højgaards Fond i 2021-2024. Dengang blev bygningen restaureret og omdannet til et fleksibelt og moderne flerbrugerhus med detail i stue, kontor på 1-5 sal og tagterrasse. 

Læs om transformationen af Knud Højgaards Hus her
Salling Kultorvet, MT Højgaard Danmark Jørgen True / MT Højgaard Danmark

Tid og samarbejde har været en afgørende faktor

Salling Group havde fra begyndelsen et mål om at åbne dørene i anledning af forretningens 120-års jubilæum i starten af september 2026. Projektet blev derfor, af hensyn til den stramme tidsplan, gennemført i en åben-bog-model med tidlig entreprenørindragelse og efter medgået tid. 

Projektering og udførelse har derfor kørt side om side for at sikre fremdrift, ligesom der løbende og i tæt samarbejde er truffet beslutninger om rumopdeling, materialer, farver og gulvbelægninger: 

Frank Kejlbjerg
“”Når vi åbner en ny forretningen, er det en stor maskine, der sættes i gang. For eksempel starter vi cirka 9 måneder før åbningsdagen med at bestille varer, ansætte de rigtige mennesker, planlægge markedsføring osv. Det var derfor vigtigt for os at finde en samarbejdspartner, der kunne arbejde fleksibelt og træffe beslutninger hurtigt undervejs. Og selvom der opstod ændringer og uforudsete forhold undervejs, er det lykkedes os at finde løsninger og holde fremdriften, så vi kunne åbne som planlagt og i den rette kvali-tet. Derudover har MT Højgaard Danmarks kendskab til ejendommen og tætte dialog med både os og Knud Højgaards Fond været uundværlig”
Frank Kejlbjerg, Projektchef, Salling Group.
Salling Kultorvet, MT Højgaard Danmark Jørgen True / MT Højgaard Danmark

De fleksible rammer fungerer efter hensigten 

Erfaringerne fra projektet understreger ifølge Jannik Iversen, der er områdedirektør for Renovering og transformation i MT Højgaard Danmark, hvorfor tidlig involvering kan skabe langsigtet værdi: 

"Da vi transformerede Knud Højgaards Hus, kendte vi ikke den fremtidige lejer i stueetagen. Derfor var det afgørende at skabe fleksible rammer, som kunne tilpasses forskellige behov og funktioner, der også holder de næste 70 år. Nu er der så flyttet et moderne livsstilsforretning ind. I min optik er projektet et godt eksempel på, hvordan vi som entreprenør kan være med til at kvalificere løsningerne, mindske risici og skabe bedre løsnin-ger, hvis vi sidder med om bordet tidligt i processen."

I dag er bøgerne fra bibliotekstiden skiftet ud med shoppingområder, prøverum, click-and-collect-område og café. Samtidig har projektet fået udvidet mezzanindæk, rulletrap-pe, moderne indgangsparti med glasdøre og nyt støbt gulv, der forener historien med moderne behov.

Jannik Iversen, Områdedirektør for Renovering og transformation, MT Højgaard Danmark