Spring til hovedindhold

Hejrevangen

Renovering og miljøsanering af 91 rækkehuse

Hejrevangen, Renovering, Humlebæk, MT Højgaard Danmark

Fremtidssikring af Hejrevangens boliger

Hejrevangens Boligselskab ønskede at fremtidssikre rækkehusene, så boligforeningen fremover kan tilbyde gode boliger til nuværende og fremtidige beboere.

Facaderenoveringen indebar udførsel af nye isolerende skalmure, hvor vinduer og døre blev udskiftet i takt med opbygningen af de nye facader. Tagrenoveringen bestod af nedrivning og asbestsanering, isolering og ny tagbelægning af betonteglsten inklusive fast undertag for at sikre en langtidsholdbar løsning. MT Højgaard Danmarks egne tømrer og murer udførte renoveringsarbejdet på tag og facader.

Planlægning og tæt dialog

Renoveringen blev planlagt meget målrettet, så arbejdet generede beboerne mindst muligt. Vi holdt en tæt dialog med beboerne, og hensynet til deres dagligdag forblev i fokus under hele processen.

Tidsplan overholdt

Under renoveringen bliver de enkelte blokke totaloverdækket for at afskærme mod vejrliget, hvilket var med til at sikre overholdelse af tidsplanen.

Se alle projekter