Baggage Factory West
I Københavns Lufthavn har MT Højgaard Danmark opført Baggage Factory West. Ud over et bagagesorteringsanlæg rummer bygningen også kontorer, omklædningsfaciliteter og kantine til lufthavnens medarbejdere.
Vil du vide mere?
Kontakt osProjektets detaljer
Projektets navn
Baggage Factory West
Status
Afsluttet
Type
Erhverv, retail og industri , Infrastruktur
By
København
Kunde
Københavns Lufthavn
Samarbejds-partnere
Rådgivende ingeniør: Sweco Arkitekt: Rubow Arkitekter
Baggage Factory West blev opført i en samarbejdsaftale mellem MT Højgaard Danmark og Københavns Lufthavn. Den 9.500 m2 store bygning vest for Terminal 2 er forbundet med terminalerne i kælderniveau. Med glasfacader, ovenlys og ekstra ventilation er bygningen designet med særligt fokus på indeklima, og der er i samarbejde med de groundhandlere, der skal bruge bygningen, sat ekstra fokus på arbejdsmiljø. Udover selve bagagefaciliteterne rummer bygningen også en kantine med plads til 360 spisende samt en kontoretage.
Samarbejde i centrum
Netop klare og åbne samarbejdsaftaler er blevet mere almindelige i byggeriet de seneste år. Men for at det kan lykkes, er der behov for en meget høj grad af tillid mellem bygherre, entreprenør og rådgivere:
”Vi tror meget på samarbejdsaftaler i MT Højgaard Danmark, men vi er også bevidste om, at aftaleformen ikke er nogen garanti for et vellykket projekt. Det handler først og fremmest om tillid, åbenhed og hårdt arbejde - særligt i projektets opstart, hvor vi sammen skaber rammerne,” siger Martin Lose, der er sektionsdirektør i MT Højgaard Danmark.