MT Højgaard Danmark skal anlægge Valby Skybrudstunnel i joint venture med Eiffage

27. maj 2024


HOFOR har valgt os til at anlægge Valby Skybrudstunnel. Tunnelen skal opsamle skybrudsvand fra Frederiksberg Vest og Valby. Dermed bliver området mere robust over for skybrud og store regnmængder. 

Vil du vide mere?
kontakt os

HOFOR

I dag kan vi løfte sløret for, at HOFOR har valgt os til at anlægge Valby Skybrudstunnel. Tunnelen skal opsamle skybrudsvand fra Frederiksberg Vest og Valby. Dermed bliver området mere robust over for skybrud og store regnmængder. 

"Så stor en opgave stiller krav til entreprenøren, og her har MT Højgaard Danmark sammen med vores partner Eiffage Infra-Spezialtiefbau både erfaringerne og kompetencerne fra lignende opgaver gennem tiden. Vi ser meget frem til at løse opgaven, siger Carsten Lund, der er adm. direktør i MT Højgaard Danmark.

Her fortæller tilbudsleder Jacob Mars, hvad opgaven går ud på:  

“Vi skal etablere fire byggepladser med fire tilhørende skakte. Skaktene udføres som en sekantvæg med en diameter på 15-19 meter. Forud for udgravning af skakte udfører vi opdriftsankre og grundvandssænkning, inden vi påbegynder udgravningen af skakten ned til 20-26 meter. I alt tunnelerer vi, fra bund til bund i skaktene, 2397 meter fordelt på tre strækninger af 306, 798 og 1293 meter. Tilsammen fjerner vi cirka 70.000 ton jord.” 

Vi har store ambitioner indenfor kritiske infrastrukturopgaver, og tildelingen bekræfter os i, at vi er godt på vej.

Split Joint Venture-partner: Eiffage
Bygherre og medunderskriver: HOFOR og Frederiksberg Forsyning A/S
Rådgiver: NIRAS

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website