Mekanikeren der skiftede gear og endte i praktik i MT Højgaard Danmark


Michal Terlecki Nielsen er lige nu i praktik på et stort renoveringsprojekt i MT Højgaard Danmark. Det er en helt ny verden for ham at arbejde som entreprenør, for I skolen kan man ikke simulere en byggeplads. Han ved aldrig, hvad der venter, når han møder ind om morgenen, og han lærer noget nyt hver dag. 

Vil du vide mere om karrieremulighederne i MT Højgaard?
Se vores ledige stillinger her

Michal er oprindelig uddannet mekaniker og havde egentlig planlagt at videreuddanne sig til maskinmester, men da en af hans venner tog en uddannelse som bygningskonstruktør, fik Michal øjnene op for byggebranchen.

Fik øjnene op for byggebranchen

Michal har ikke altid haft kurs mod byggebranchen. Da han var færdig med folkeskolen, og mange af kammeraterne begyndte på gymnasiet, valgte Michal at kaste sig over en håndværksmæssig uddannelse. Han blev færdig som mekaniker, men Michal havde stadig brug for nye udfordringer. Egentlig havde han tænkt sig at læse til maskinmester. Men da en af hans gode venner blev uddannet bygningskonstruktør, fik Michal øjnene op for byggeri. I dag læser han også til bygningskonstruktør på KEA i København, og lige nu er han i praktik på renoveringsprojektet Sankt Kjelds Gård på Østerbro. 

- Da jeg startede på studiet, var der virkelig noget, der skulle indhentes. Havde jeg nu været tømrer, havde jeg kendt til alle de byggefaglige termer. Men jeg gav den en skalle, og efterhånden kom jeg godt med. De valgfag jeg har haft peger egentlig ikke i retning af udførelse. Jeg troede, at jeg ville i praktik hos en arkitekt. Men jeg sendte alligevel en ansøgning afsted til MT Højgaard Danmark. Thomas, min leder, var den første der ringede til mig, og efter han havde fortalt, hvad de lavede, blev vi enige om at vi nok skulle få det rigtig godt sammen. 

Michal tog forskud på sin praktik og startede som studentermedhjælper i MT Højgaard Danmark på Sankt Kjelds Gård i sommerferien. Projektet omfatter renovering af cirka 18.500 kvadratmeter kontorbyggeri og indeholder også etablering af ny ventilation. 

- Jeg er i berøring med mange aspekter af projektet. Jeg er startet med at hjælpe projektchefen for installationer med styring af projektet, og efterhånden som arbejdet skrider frem, kommer jeg til at være i kontakt med de andre projektchefer også. Jeg har masser af muligheder for at få indflydelse på mine arbejdsopgaver, og hvis jeg interesserer mig for noget særligt, kan jeg forfølge det. 

 - I skolen kan vi godt forberede os på, hvordan for eksempel projektering af et byggeri foregår. Men vi kan ikke simulere en byggeplads, siger Michael om den omskiftelige hverdag som praktikant. 

Et stort spring fra skolebænken til byggepladsen

- Det er en helt ny verden at være på en byggeplads som udførende entreprenør. I skolen kan vi godt forberede os på, hvordan for eksempel projektering af et byggeri foregår. Men vi kan ikke simulere en byggeplads. Her på projektet ved jeg aldrig, hvordan dagen bliver, når jeg møder ind om morgenen. Jeg lærer, hvordan jeg bruger mine værktøjer i praksis, og hvordan jeg løser udfordringer. Jeg holder mindst lige så meget af de svære dage som af de dage, hvor alt bare glider. Det er udfordringerne, jeg lærer allermest af. 

Michal nyder sin tid som entreprenør i MT Højgaard Danmark, også selvom hans fremtid ikke nødvendigvis er i den udførende del. Han drømmer om måske at ende som brandteknisk rådgiver. Men han ville ikke være sin tid på byggepladsen på Sankt Kjelds Gård foruden. Han ser det som en vigtig styrke, at han får erfaring med, hvordan udførelsen af et byggeri rent faktisk foregår. 

- Hvis jeg ender med at sidde med rådgivning og projektering, så er det guld værd, at jeg har arbejdet som entreprenør. Når man skal sidde på den anden side af bordet, så er det vigtigt at vide, hvordan livet på en byggeplads ser ud. Jeg har allerede fået stort indblik i, hvorfor der opstår knudepunkter, og hvordan man løser dem.

Uanset, hvordan Michals karriere ender med at udvikle sig, er han sikker på, at han kan få glæde af den viden, han får med sig fra sin praktiktid i MT Højgaard Danmark. 

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website