Da jeg var en ung mand, tog jeg EFG, Erhvervsfaglige Grunduddannelser, og forsøgte at komme i tømrerlære, men det lykkedes ikke at få fat i en læreplads. Derfor besluttede jeg at gå til malerforeningen og samme aften havde jeg en læreplads ved en lille mester. Selvom det måske lyder som et mærkeligt skifte, lå det egentlig lige for, da jeg er tredje generation af malere i familien. Min morfar var maler, det samme var min moster, og de var begge stolte af mig, da jeg fortalte dem om lærepladsen. Fra 1989 til 1993 stod jeg i mesterlære. Her lærte jeg at håndtere private og små kunder. Den læring fik jeg brug for, da jeg året efter startede som selvstændig med Malerfirmaet Quistgaard.

Jeg er landet godt

Mit liv som selvstændig maler varede i 30 år, men under corona mærkede jeg et dyk i mit kundekartotek. Dén udfordring og min alder gjorde, at jeg valgte et skifte til MT Højgaard Danmark for tre år siden. I dag er jeg Servicechef for malerne, og har 20 mand under mig. Egentlig ville jeg gerne slappe lidt af. At det så ikke er lykkedes, er en anden sag. Jeg er landet godt og har gode kollegaer. Den store sikkerhedsramme som jeg får her, hvor det i sidste ende ikke er min egen økonomi, er rar. Det skal i øvrigt ikke misforstås, for jeg behandler den, som var det min egen. Går det dårligt, er det lige så skidt, som var det for mig selv. Det er egentlig meget værre, hvis det er andres penge, det går ud over. Jeg er nemlig meget ærekær. 

I min hverdag er kollegaerne et bærende element for de gode dage på jobbet. For mig betyder arbejdsmiljøet meget. Når alle er glade, så smitter det. De dage hvor jeg tager på job, og alt bare lykkes, giver simpelthen den bedste stemning. Vi griner stort set hver dag, og det kollegiale samarbejde som jeg oplever, hvor der trods alvor er plads til, at alt bliver sagt med et smil, det værdsætter jeg.  

Energi skaber lys

 Modgang i livet har der været meget af. Det startede allerede i min barndom, da jeg har ADHD. Det har jeg skulle vende fra noget negativt til noget positivt. Nu er energien min force og udnyttes i høj grad til noget produktivt. Jeg har haft lampeforretning, Delight, sideløbende med at være selvstændig maler. Den måtte jeg lukke ned på grund af skybrud i 2011. Det tog et halvt år at genopbygge, men vi nåede aldrig at åbne igen. For en dag var butikken fyldt med vand. En hovedledning i kælderen var undermineret og ødelagde alt.  

Jeg har altid været god til at bruge mine hænder og fundet på kreative og fantasifulde projekter. Måske du kender den trend, der var med at ombygge Nilfisk støvsugere til lamper? Den var jeg med til at starte, men jeg stoppede igen, da alle andre begyndte at lave det samme. Jeg vil langt hellere lave noget unikt. I dag laver jeg lysskulpturer i min fritid og har solgt en del til udlandet.  
Jeg har aldrig lagt mig ned og aldrig ville lægge mig ned, og jeg siger altid: ”Skidt med det, det er bare op på cyklen igen”. Så finder jeg en ny vej, hvor der som regel ikke er en i forvejen. 

Spor af savsmuld i malingen 

Det bliver ikke umiddelbart til en fjerde generation af erhvervsmalere i familien. Til trods for vi har tre børn. Min kæreste og jeg har været sammen i 22 år. De to ældste er mine bonusbørn, den yngste er vores fælles søn på 17 år. Vi deler samme DNA, diagnose og drøm. Han har også kæmpet med ADHD, og kanaliserer den høje energi, ud gennem fingrene med flotte kreative projekter ligesom mig. Nu kommer det næsten til at lyde som en gentagelse af min historie, for vi deler også drømmen om tømrerfaget. Der er dog én afgørende forskel. Modsat mig har vores søn nemlig fået lovning på en læreplads som tømrer. Hvis han altså består grundforløbet til juni. Det er jeg nu sikker på han gør, for han er meget dygtig. Lige nu er han i praktik for tredje gang. På den måde fortsætter et nyt generationsspor, for lærepladsen er her hos MT Højgaard Danmark.