På trods af hendes kun 28 år har Financial Controller Anne H. Bjerregård prøvet kræfter med fire forskellige faglige roller i MT Højgaard Danmark. Men faglighed er ikke alt for Anne, og hendes arbejdsliv har også medført middagskonkurrencer, kulturdage og fredagsbarer. Her kan du lære Anne at kende med hendes egne ord.
Klar til en karriere i MT Højgaard?
se vores ledige stillinger- Socialt sker der meget hos os både fagligt og udenfor arbejdet. Tidligere har vi holdt “Til Middag Hos”-arrangementer i regnskabsafdelingen i Risskov, og jeg er del af vores Ung Netværk.
Alle mennesker bliver glade, når de får hjælp. Så selvfølgelig vil jeg gerne arbejde i en rolle, hvor jeg hjælper mine kollegaer. For et par år siden blev jeg en del af implementeringen af vores nye ERP-system. Som superbruger og specialist skulle jeg undervise medarbejdere med markant mere erfaring end mig. Det var sjovt at være en del af så vigtig en opgave, og det føles godt at lære fra sig.
Jeg har været her siden 2016, hvor jeg startede som økonomielev, og siden da har jeg også arbejdet i kreditor- og debitorafdelingen. I dag står der så Financial Controller i min autosignatur, og her har jeg fundet min rette hylde. Ved siden af arbejdet tager jeg en HD i regnskab og økonomistyring, så mine uger er godt fyldt op.
- Jeg elsker at finde løsninger og tænke logisk, så jeg kan klare opgaverne på den smarteste måde.
En rigtig sjov branche
Bygge- og anlægsbranchen er fyldt med muligheder. Det siger jeg ikke kun, fordi jeg selv arbejder her. Faktisk læste jeg i en kort periode til bygningsingeniør, inden jeg valgte at følge en anden vej og blive økonomielev. Den her branche er fyldt med spændende projekter, og vi bygger ting, der er kritiske for almindelige mennesker som mig selv. Så jeg tøver ikke med at anbefale den til andre med samme baggrund som mig. Det er bare en rigtig sjov branche.
Jeg elsker at finde løsninger og tænke logisk, så jeg kan klare opgaverne på den smarteste måde. Samtidig vil jeg gerne have variation i mine arbejdsdage, og begge dele får jeg opfyldt hos MT Højgaard Danmark. I dag arbejder jeg meget med økonomistyring og bogføring, og her kan en typisk udfordring være, at der bliver bogført forkert. Der skal jeg analysere, hvad det er der går galt og skabe et bedre flow, så bogføringen spiller. Sådan noget er ret tilfredsstillende.
Ung Netværk og Til Middag Hos
Socialt sker der meget hos os både fagligt og udenfor arbejdet. Tidligere har vi holdt “Til Middag Hos”-arrangementer i regnskabsafdelingen i Risskov, og jeg er del af vores Ung Netværk, hvor medarbejdere under 35 mødes på tværs af virksomheden. Vi har sommerfest, fredagsbarer, julefrokost, kulturdage og Counterstrike-turneringer, så hvis du har mod på at se dine kollegaer i andre sammenhænge, har du masser af chancer. Det seneste initiativ er vores økonominetværk, hvor kollegaer fra regnskab, business controlling osv. mødes og får inspiration indefra og udefra.
MT Højgaard Danmark er en stor virksomhed, og det betyder, at du i højere grad kan få nogle mere specialiserede opgaver, end når du er et mindre sted. Ikke at det ene er bedre end det andet. Men jeg har ramt, det jeg gerne vil lave, og det er dejligt.
- Bygge- og anlægsbranchen er fyldt med muligheder. Det siger jeg ikke kun, fordi jeg selv arbejder her. Faktisk læste jeg i en kort periode til bygningsingeniør, inden jeg valgte at følge en anden vej og blive økonomielev.
Fakta om Anne H. Bjerregård
- 28 år gammel.
- Startede som økonomielev i MT Højgaard Danmark i 2016. I dag er hun Financial Controller.
- Sideløbende tager hun en HD i regnskab og økonomistyring.