Til toppen

31 meter høj forskningsbygning er delvist opført med Cross Laminated Timber (CLT)

Projektets detaljer

Projektets navn

Forskningsbygning af træ for DTU

Status

Afsluttet

Type

ESG, Uddannelse og forskning

By

Lyngby

Kunde

DTU

Samarbejds-partnere

CCO Architects og MOE Danmark

Visionært CLT-byggeri afleveret til forskere i Lyngby

Den 10.600 kvadratmeter store forskningsbygning i Lyngby er opført som en samarbejdssag for DTU. Konkret betyder det, at vi har siddet fysisk sammen med bygherren hele vejen, og haft åbne økonomibøger. Vi tror på, at denne måde at arbejde på kan skabe stor værdi på mange typer af byggeprojekter. 

DTU B313 er en af landets største træbyggerier, og godt halvdelen af bygningen er opført med limtræet CLT. Vi har opført de syv etager i en totalentreprise, hvor vi i høj grad har trukket på vores egenproduktion inden for tømrerfaget, beton og jord og ramning. 

Bygningen modtager certificeringen DGNB Guld, og vi forventer også at modtage DGNB Hjerte, der tildeles bygninger med særligt fokus på indeklima og arbejdsmiljø. Således kan forskerne, der flytter ind i bygningen fra DTU Energi, DTU Fysik, DTU Nano og DTU Bio virkelig se frem til en arbejdsdag i behagelige omgivelser. 

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website