Denne ph.d.-afhandling, der er udarbejdet af Baris Bekdik, bygger på flere studier vedrørende manglen på produktivitet i byggebranchen. Afhandlingen viser, at der ligger et potentiale i projekternes iboende gentagelseseffekt, og at det er indsatsen værd for de involverede parter at zoome ud allerede før projektstart og identificere og visualisere gentagelsesmønstre og mulige åbninger for modulære løsninger på det konkrete projekt.