Victoria er praktikant hos MT Højgaard Danmark: ”Jeg er alt andet end en flue på væggen.”


Victoria Valente Bærentzen er i praktik hos MT Højgaard Danmark, hvor hun er del af et datacenterbyggeri i Ballerup. Hun er særligt glad for at være på en arbejdsplads, hvor hun bliver udfordret, og hvor der er plads til alle.

Vil du også kickstarte din karriere i MT Højgaard?
Se vores praktikstillinger her

”Jeg har været steder, hvor jeg har fået at vide, at jeg bare kunne sige fra, hvis jeg syntes tonen blev for hård. Men her er sådan en kommentar slet ikke nødvendig. Det er en selvfølge, at vi er ordentlige overfor hinanden”.

Siden 7. klasse har Victoria vidst, at hun ville arbejde med byggeri, og nu, hvor hun for alvor har prøvet kræfter med branchen, er hun sikker på, at hun er havnet på den rette hylde.

”Jeg var spændt på, om jeg syntes, at jeg var det rigtige sted, når jeg kom ud og skulle arbejde i virkeligheden. Det er jeg heldigvis i den grad blevet bekræftet i”. 

 

 

Udfordret på en god måde

Victoria, som bor på Vesterbro, har ikke noget imod at stå tidligt op for at nå bussen ud til pladsen, for hun ved, at der altid er masser at tage fat på fra morgenstunden.

”Jeg står blandt andet for at opmåle tegninger og beregne materialer. Det synes jeg er et stort ansvar, for det er mig, der sørger for, at vi ikke står og mangler noget. Hver dag bliver jeg udfordret på en god måde. Jeg skal forholde mig til nye problemstillinger, og jeg lærer at løse dem på en praktisk måde”.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website