At lede store byggeprojekter med deadlines kræver overblik, evne til at håndtere pres og et talent for at motivere forskellige fagligheder til at knokle mod samme mål. Derfor vælger bygge- og anlægsbranchens store virksomheder ofte ældre, garvede projektchefer til de store opgaver. Men i MT Højgaard Danmark har vi en undtagelse i den 32-årige bygningsingeniør Jacob Røll Pilegaard, der kommer fra en skolelærerfamilie i Tønder.

Er du klar til at bygge det næste skridt i din karriere?
se vores ledige stillinger her

- Udover at være en dygtig tekniker, så er Jacob en meget arbejdsom ung leder, og han evner virkelig at samarbejde på tværs på store byggeprojekter. siger afdelingsdirektør Anders Borg Salling. 

Sammen mod et fælles mål

Jacob har imponeret så meget som projektleder på store byggeprojekter, at ledelsen i 2020 udnævnte ham til projektchef på et af vores største projekter: Udførelsen af Horsens nye flotte HF og Gymnasium. Det er et projekt til 150 millioner kroner med en stram tidsplan, men Jacob har med det samme vist, at han er tilliden værd og skabt hurtig fremdrift og respekt om sin person. På byggepladsen er Jacobs rolle at lede over 100 fagligheder som tømrere, malere, murere, konstruktører og ingeniører mod et fælles mål om et færdigt, succesfuldt byggeri.  

- Jeg har arbejdet sammen med Jacob Røll Pilegaard både på et sygehus-, bolig- og uddannelsesbyggeri. Udover at være en dygtig tekniker, så er Jacob en meget arbejdsom ung leder, og han evner virkelig at samarbejde på tværs på store byggeprojekter. Han springer aldrig over, hvor gærdet er lavest, men sætter sig grundigt ind i alle detaljerne på projekterne, hvor andre medarbejdere kan komme til ham for at få støtte og overblik, siger afdelingsdirektør Anders Borg Salling. 

Hårdt arbejde i de norske fjelde og Danmark

Talentet kan dog kun tilskrives en mindre del af Jacobs succes, som primært er kommet via hårdt arbejde, og mange års erfaring som projektleder for mindre teams på store bygge- og anlægsprojekter. 

- Som 23-årig nyuddannet bygningsingeniør blev jeg ansat som byggeleder i Aarhus, men ikke så længe efter søgte jeg til Norge, hvor jeg i tre år var procesleder på udvidelsen af letbanen i Bergen for den store norske entreprenør Veidekke. Efter jeg blev far, søgte min familie og jeg dog tilbage til Danmark, hvor jeg først blev projektleder for NCC i Aarhus, og siden for Chr. Johansen i Tønder, inden jeg kom til MT Højgaard Danmark i 2017, fortæller Jacob.  

Her fik han først ledelsesansvar i mindre grad i rollerne som projektleder på et datacenter og sidenhen et sygehusbyggeri i Esbjerg, og det gjorde han så godt, at han i 2020 blev tilbudt muligheden for at være projektchef i Horsens. Hvad fremtiden bringer, når gymnasiet engang er afleveret, er ikke til at sige. Sikkert er det dog, at skolelærersønnen har potentialet til at bygge sig en lang og flot karriere i MT Højgaard Danmark. 

Vil du være del af holdet?

Jacob er et godt eksempel på, hvordan flid og talent medfører muligheder i MT Højgaard Danmark. Vil du også være med på et af vores bygge- og anlægsprojekter? Så se vores ledige stillinger på vores jobsite her

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website