Til toppen

Omfattende reparation af Mønbroen (Dronning Alexandrines bro) så den kan holde til kørende og sejlende trafik de næste mange år

Mønbroen er 750 meter lang og forbinder Sjælland og Møn med hinanden. Den mere end 70 år gamle bro havde brug for en omfattende renovering, og i MT Højgaard stod vi for istandsættelsen af broen fra 2012 til 2016 i to selvstændige etaper.

Kontakt MT Højgaard, hvis du ønsker mere information
kontakt os

Projektets detaljer

Projektets navn

Mønbroen

Status

Afsluttet

Type

Broer, Renovering

By

Møn

Kunde

Vejdirektoratet

Samarbejds-partnere

Ingeniør: Rambøll Danmark

Betonrenovering af Mønbroen

Renoveringen af betonen på den 750 meter lange bro blev udført for Vejdirektoratet, og det var en omfattende opgave. Vi renoverede hele oversiden af broen i første etape og udskiftede kantbjælker og rækværk. Den eksisterende belægning på fortove og vejbaner erstattede vi med et 100 mm armeret lag beton, der blev afsluttet med en 7 mm tyk kunstbelægning.

I anden etape blev betonkonstruktionerne under brobanen repareret pletvist, og hele brobanens underside blev beskyttet med en såkaldt svummebehandling.

Den 750 meter lange Mønbro forbinder Sjælland og Møn.

Trafik på broen under renoveringsarbejdet

Udover betonrenoveringen udførte vi også trafikafvikling og bore-/skærearbejde. En stor udfordring på projektet var, at der skulle være konstant trafik på broen, og derfor kunne vi ikke afspærre den helt. Det betød også, at vi kun kunne arbejde i ét spor ad gangen. Derfor etablerede vi en lysregulering, så bilerne kunne komme sikkert frem og tilbage i det ene spor, der var tilgængeligt.

Under renoveringen af Mønbroen var der konstant trafik på broen, og vi arbejdede derfor på et spor ad gangen.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website