Til toppen

Fjernvarmetunnel sikrer billig og miljøvenlig fjernvarme til indbyggerne i København

MT Højgaard har bygget en fire kilometer lang fjernvarmetunnel 30 meter under det centrale København for HOFOR (det daværende Københavns Energi). I forbindelse med byggeriet etablerede vi også tre store tunnelskakte med en dybde på 25-40 meter og en bredde på op til 25 meter.

Kontakt MT Højgaard, hvis du ønsker mere information
KOntakt os

Projektets detaljer

Projektets navn

Københavns Fjernvarmetunnel

Status

Afsluttet

Type

Jord, kloak og ramning, Infrastruktur

Lokation

Danmark

Kunde

HOFOR (tidligere Københavns Energi)

Samarbejds-partnere

Boremaskinen Astrid

Til selve tunnelboringen brugte vi den 128 meter lange og 500 ton tunge tunnelboremaskine Astrid. Turen fra Amagerværket over Adelgade i det indre København til Fredensgade ved Rigshospitalet tog 10 måneder at tilbagelægge med en fart på 10-25 meter i døgnet. Udover at bore så ”forede” Astrid samtidig tunnelen med betonringe.

40 meter dybe skakte

Tunnelen var ikke det eneste, der krævede bore- og gravearbejde. MT Højgaard etablerede også tre store tunnelskakte med en dybde på 25-40 meter og en bredde på op til 25 meter. Mellem de tre skakte borede vi selve fjernvarmetunnelen.

I 2008 overdrog MT Højgaard tunnelen til den næste entreprenør, der skulle lægge permanente fjernvarmerør, mens vi færdiggjorde skaktenes indvendige vægge, dæk, trapper og elevatorskakte.

Tunnel gavner både økonomi og miljø

Tidligere beregninger viser, at tunnelen sparer byen for 200.000 tons CO2 årligt. Det svarer til udslippet fra 53.000 personbiler.

De økonomiske og miljømæssige fordele opstår ved, at varmen produceres på Amagerværkets nye effektive anlæg, der blandt andet anvender CO2-neutral biomasse til at fremstille fjernvarmen.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website