Til toppen

Klimatilpasning af Kongedybs Alle og Prøvestens Alle

Grønne forsinkelsesveje baner vejen for fremtidens klimatilpasning

MT Højgaard har hjulpet Grundejerforening Øresund i mål med grønne nedsivnings- og afledningsløsninger til at bortlede regnvandet, og to klimavenlige villaveje på Amager kan nu inspirere grundejerforeninger i hele Københavns Kommune.

Kontakt MT Højgaard, hvis du ønsker mere information
Kontakt os

Projektets detaljer

Projektets navn

Klimatilpasning af Kongedybs Alle og Prøvestens Alle

Status

Afsluttet

Type

Bæredygtighed, Infrastruktur, Jord, kloak og ramning, Offentlig-Privat Partnerskab, Projektering, Renovering, Vandbygning

Lokation

Danmark

Kunde

Grundejerforening Øresund

Samarbejds-partnere

Arkitekt: Aarstiderne Arkitekter

København skal sikres mod den stigende mængde nedbør, der vil falde de kommende 100 år, så kloakkerne ikke løber over. Vi har hjulpet Grundejerforeningen Øresund med at forny deres veje med respekt for de forventede ændringer i nedbørsmængden.

Kongedybs Alle og Prøvestens Alle skal klimatilpasses, så de sikres mod den stigende mængde nedbør i de kommende år.

Grundejerforeningen består af grundejere på Kongedybs Alle og Prøvestens Alle, der ligger parallelt med hinanden, og begge er forbundet med Øresundsvejen på Amager. Vejene er hver især 200 meter lange, og de var helt nedslidte, da vi begyndte arbejdet med klimatilpasningen. Opgaven var at tilpasse gadeforløbet til beboernes behov og samtidig sørge for klimavenlige løsninger til nedsivning og afledning af regnvand.

En løsning der holder vand

På Kongedybs Alle og Prøvestens Alle er der fortsat kloakker, men nedsivningen og afledningen af regnvand hjælpes nu på vej af de grønne ”bånd”, der er blevet etableret på de to villaveje. De grønne bånd består af græsarmering og lavninger, der også kaldes regnbede. De har et bassinvolumen på i alt 70 kubikmeter, der er fordelt ligeligt mellem de otte bassiner. Ved at lede vandet til regnbede aflastes de klassiske kloakker.

De grønne markeringer på vejene indikerer, at det er stilleveje.

Etableringen af regnbede hjælper nedsivningen og afledningen af regnvand på vej.

Fra stillevej til grøn forsinkelsesvej

Vejene var nogle af de første, der blev udnævnt til stilleveje i Københavns Kommune. Det betyder, at man ikke må køre hurtigere end 15 km/t ned ad vejene. Mange bilister lagde dog ikke mærke til skiltningen, der anviser den maksimale hastighed. Derfor har vi skabt grønne markeringer på vejen, der skal gøre bilisterne opmærksomme på, at vejen er en stillevej.

30 nye træer kommer til at gøre de to villaveje grønnere.

Partnerskabstræer

I Københavns Kommune er der fokus på at gøre byrummet grønnere. Derfor planter kommunen træer for 1,4 millioner kroner over en toårig periode. MT Højgaard støtter op om den slags tiltag, og vi har derfor indgået et partnerskab med Byens Drift i Købehavns Kommune. Som resultat af partnerskabet bliver Kongedybs Alles og Prøvestens Alles grønne forvandling lidt grønnere med 30 nye træer langs de nye klimavenlige veje.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website