Til toppen

FL Smidths cementfabrik i Pakistan har kapacitet til at støbe 14.000 tons cement om dagen

I MT Højgaards division Design & Engineering har vi gennemført et komplet detailprojekt af produktionsbygninger til cementfabrikken Dera Ghazi Khan i Pakistan. Det store projekt bestod af omfattende og avancerede 3D-modeller, hvor konstruktionerne blev modelleret ned til mindste detalje og brugt til udarbejdelse af værkstedstegninger, som konstruktionerne blev produceret ud fra.

Kontakt MT Højgaard, hvis du ønsker mere information
Kontakt os

Projektets detaljer

Projektets navn

Dera Ghazi Khan Cementfabrik

Status

Afsluttet

Type

Erhverv, retail og industri , Projektering

Lokation

Resten af verden

Kunde

FL Smidth

Samarbejds-partnere

Projektet i Pakistan er en forlængelse af MT Højgaards mangeårige tradition, hvor vi i tæt samarbejde med den store danske ingeniørvirksomhed FL Smidth A/S har projekteret cementfabrikker rundt omkring i verden.

Fra beregningsmodel til opførsel

Da vi arbejdede på cementfabrikken Dera Ghazi Khan, projekterede vi konstruktionerne som rummelige modeller i et avanceret beregningsprogram.

Som det første skabte vi en beregningsmodel, der gav et grundlag for den endelige 3D-model af konstruktionen, der blev udarbejdet via programmet Tekla. Beregningsmodellen var ekstremt detaljeret, og den blev efterfølgende anvendt til at generere de værkstedstegninger, som stålkonstruktionerne blev produceret efter. Modellen indeholdt desuden armeringen i betonkonstruktionerne, og derfor kunne vi generere nogle meget nøjagtige bukkelister, som entreprenøren kunne bygge fabrikken efter.

I processen blev vores 3D-model koblet med FL Smidts 3D-model af deres produktionsudstyr og maskiner. Ved at kombinere de to modeller sikrede vi et perfekt koordineret projektgrundlag tidligt i projekteringsfasen, og længe inden konstruktionerne blev opført ude på byggepladsen.

Således designer og bygger vi virtuelt, inden vi bygger i virkeligheden i MT Højgaard.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website