Til toppen

Vores tilgang

I MT Højgaard skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Når vi skriver "skaber", er det fordi, at vi som moderne entreprenør ikke bare bygger og opfører, men også tænker, udvikler og tager ansvar for alle de fysiske rum, vi som mennesker færdes i. Det gælder uanset, om det handler om boliger, sygehuse, veje, broer eller hele byrum. Sådan har vi gjort i snart 100 år.

 

års erfaring

 

Igangværende projekter

 

VDC-laboratorier


Vores tilgang

Sammen rykker vi branchen

Der sker hele tiden store ændringer i byggebranchen. Avanceret teknologi, digitale værktøjer og helt nye måder at samarbejde på er blevet naturlige dele af vores værktøjskasse, og der kommer konstant ny viden til. Men målet er stadig det samme, som det hele tiden har været. Vi vil skabe rum til mennesker, og vi insisterer på at gøre det så effektivt og transparent som overhovedet muligt. Det kan vi kun gøre sammen med vores kunder og branchens mange andre dygtige aktører.


Tidlig involvering

Når der skulle opføres byggerier i gamle dage, foregik det ofte sådan, at arkitekter og rådgivende ingeniører overleverede en stor bunke papirer til entreprenøren, når de var færdige med deres tegninger og udregninger. Derefter begyndte entreprenøren at tolke og omsætte tegningerne til det konkrete byggeri. 

Avanceret teknologi, digitale værktøjer og helt nye måder at samarbejde på

Tidlig involvering 

Den rette faglige kontakt fra starten

Sådan foregår det heldigvis sjældent i dag. Som moderne entreprenør ved vi nemlig, at jo tidligere, vi involveres i et projekt, jo bedre og mere effektivt bliver byggeriet, og vi sikrer fra starten, at det rent faktisk er bygbart. 

Vi insisterer på meget tidligt at sætte os sammen med både kunde, leverandører, ingeniører og arkitekter, så vi får skabt den helt rigtige faglige kontakt fra begyndelsen.

Tidlig involvering betyder, at de rette faglige kompetencer samles tidligt i projektet for at sikre det bedst mulige resultat inden for projektets økonomi. 

Det handler om at sætte projektet i centrum, gøre hinanden gode og frem for alt arbejde sammen – og gøre det rigtigt - fra dag ét. Det betaler sig i form af mere kreativitet, færre fejl og misforståelser, og færre risici for byggeriet. Alt sammen med henblik på at forbedre produktiviteten i branchen. Netop dét er vores mission i MT Højgaard. Lad os derfor mødes i dag snarere end i morgen.

VDC

Virtual Design and Construction, eller VDC som vi kalder det til daglig, handler om, at vi designer, planlægger og bygger vores byggerier digitalt, inden vi bygger i virkeligheden. Med VDC kan vi ikke bare se byggeriet virtuelt, men også forudsige økonomi, drift, vedligehold, miljø og på sigt endda byggeriets sociale ansvarlighed. Med avancerede simuleringer kan vi endda spole frem og tilbage i byggeriets faser og på den måde forudse eventuelle problemer og udfordringer. Alt sammen for at minimere de risici, der historisk har været høje i branchen.

Hævet produktivitet og minimering af risici

MT Højgaard er i dag førende inden for VDC – ikke bare i Danmark, men også internationalt. Vi har VDC-laboratorier, der hver for sig og sammen udgør en stærk platform. En platform der sikrer, at alle byggeriets aktører lige fra arkitekter til rådgivere til producenter og entreprenører kan samarbejde om byggeriet med bygherren for bordenden og projektet i centrum. 

VDC

Fuld gennemsigtighed hele vejen

I MT Højgaard er der fuld gennemsigtighed lige fra den første idéskitse til det færdige byggeri, og gevinsten er klar. Med VDC kan vi hæve produktiviteten og minimere risici til glæde for alle byggeriets parter. 

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website