Odins Bro - Svingbro over Odense kanal

Asymmetrisk og bevægelig

Odins Bro er en firesporet svingbro med en dobbeltrettet cykelsti, der krydser kanalen i Odense fjord på Fyn. En stor udfordring ved at bygge denne bro er, at den på samme tid er et varemærke for byen og en asymmetrisk og bevægelig konstruktion. Det stiller blandt andet store krav til styring af broens geometri under fremstillingen.

Den største dobbelte svingbro i Nordeuropa

Den dobbelte svingbro består af to hovedståldragere, der er placeret på begge sider af kanalen. Der er et frit spænd på cirka 120 meter. Hver bevægelig ståldragesektion er knap 100 meter lang og vejer 2.200 tons. Samlet tonnage er på cirka 5.000 tons, hvilket gør den til den største dobbelte svingbro i det nordlige Europa.

Sådan åbner broen sig for skibstrafik

Når skibstrafik skal igennem kanalen, deler den næsten 200 meter lange og mere end 4.400 tons tunge stålbro sig og svinger rundt på en søjle med en diameter på 12 meter. Broen bevæges ved hjælp af et system af 34 hydrauliske cylindere, som dels tipper, løfter og drejer broens svingfag, dels skyder dorne ind, så svingbroen låses på midten og ligger som en fast bro mellem de to tilfartsbroer.

Broen bemandet med en brovagt

Odins Bro bliver bemandet med en brovagt. Brovagten kommunikerer med skibstrafikken og betjener et avanceret styresystem, som styrer trafikken til lands og åbner og lukker broen, når der skal skibe gennem kanalen. Broen skal være klar til montering efteråret 2012 og åbner efter planen senest i anden halvdel af 2013.

Rao II

Rao II

En ny skråstagsbro er en del af en kraftig udbygning af den vietnamesiske infrastruktur, der skal understøtte landets kraftige vækst.

Læs mere om projektet

Pont de Normandie

Skråstagsbroen Pont de Nomandie ligger i Nordfrankrig. Vi var med til at opføre broen, som blev indviet i 1996.

Læs mere om projektet

snäcke kanal

Svingbro over Snäcke Kanal

I Dalsland i Sverige bygger vi en ny svingbro.

Læs mere om projektet