Den nye Lillebæltsbro
Den nye hængebro over Lillebælt blev bygget for at lette trafikpresset fra den første Lillebæltsbro. Vi var med til at opføre begge broer.
Den første, gamle Lillebæltsbro er en kombineret vej- og jernbanebro, som vi var med til at bygge fra 1929 - 1935.
30 år senere, i 1965, blev det på grund af øget trafik nødvendigt med endnu en bro over Lillebælt – og den opgave vandt vi også. Kontrakten for den nye hængebro bestod for vores vedkommende i levering og opførelse af alt stål- og kabelarbejder.
Da broen blev opført havde den det længste spænd i Skandinavien.
Industrialiseret brobyggeri begynder
Broens bjælker er designet som strømlinede kasser. Det var en helt ny teknik, som kun havde været anvendt én gang før – en teknik, der er inspireret fra skibsbygning. Og det var faktisk en tilpasning af denne teknik, der ledte til industrialiseret brobyggeri, som man kender det i dag.
En ny vinkel på konstruktionsarbejde
I projektet blev det bestemt, at alle traditionelle procedurer for konstruktionsarbejdet skulle genovervejes.
En masse arbejde blev lagt i at designe byggemaskineriet og i at designe og beskrive procedurerne.
Vi udførte mange eksperimenter både i fuld størrelse og med modeller, hvilket gjorde, at vi udviklede og afprøvede mange byggemetoder, som vi kunne bruge i de broprojekter, der fulgte efter.