Havvindmølleparken Sheringham Shoal

På 16 til 22 meters havdybde opføres den nye Sheringham Shoal havmøllepark. Vi har leveret 90 fundamenter til parken, som i fremtiden vil forsyne 220.000 husholdninger i England med elektricitet.

Den nye havvindmøllepark på 35 km² omfatter 88 vindmøller og to transformerstationer og ligger cirka 17-23 km fra kystbyen Sheringham i det nordlige Norfolk i England.

Elektricitet overføres via søkabler

Vindmøllerne forbindes via et netværk af kabler til to offshore-transformerstationer. Samlet vil vindmøllerne årligt generere gennemsnitligt 315 MW, og cirka 1,1 TWh (terawatt time) elektricitet vil blive overført fra de to transformerstationer til land via to søkabler. Herfra er der forbindelse til transmissionsnetværket i Norwich.

19 fundamenter installeret

Vi har stået for planlægning og forberedelse til installationen af fundamenterne, og vi har installeret 19 fundamenter, heraf 17 vindmøllefundamenter og to fundamenter til transformerstationer.

I løbet af vinteren 2010-2011 stod det klart, at det ikke var muligt at færdiggøre installationen med flydekranen HLV Svanen, da den skulle videre til et andet projekt. Kunden har derfor besluttet selv at leje et alternativt installationsfartøj, og vi assisterer kunden i planlægningen og gennemførelsen af det resterende arbejde.

Middelgrunden havvindmøllepark

20 havvindmøller udgør havvindmølleparken på Middelgrunden ved Amager. Vi har opført fundamenterne i hovedentreprise.

Læs mere om projektet

Lynn & inner dowsing

Lynn og Inner Dowsing

I 2007 installerede vi 54 havvindmøllefundamenter på Lynn og Inner Dowsing-projektet på Englands Østkyst.

Læs mere om projektet

Offshore

Rhyl Flats havvindmøllepark

25 fundamenter installeret og rammet ned i havbunden ud for Wales' kyst til havvindmølleparken Rhyl Flats.

Læs mere om projektet