Junior High School, Mid Yell, Shetland
På øen Mid Yell, Shetland, opførte MT Højgaard ved partnering en ny skole. Skolen blev bygget i moderne design og af bæredygtige materialer ved hjælp af præfabrikerede moduler. Skolen er tegnet til at rumme 120 elever og blev opført i tæt samarbejde med ScandiByg.
MT Højgaard opførte ved partnering i totalentreprise en ny skole på Mid Yell, Shetland for bygherren Shetland Islands Council. Projektet omfattede også anlægsarbejde og nedrivning af den eksisterende skole.
Den eksisterende skole blev bygget i 1960'erne og er siden hen, ad flere omgange, blevet både ombygget og ændret. Nu var det tid af skifte den helt ud. Øens nye skole er bygget i moderne design, i bæredygtige materialer og ved hjælp af præfabrikerede moduler, der blev sejlet ud fra Danmark. Arbejdet blev udført i tæt samarbejde med ScandiByg.
Plads til 120 elever
Yell er den næststørste shetlandske ø med færgeforbindelse til hovedøen. Den ny skole er en Junior High School med 120 elever fordele på klassetrin fra børnehaveklasse til 12. klasse; efter 12. klasse fortsætter eleverne deres gymnasiale uddannelse på ø-gruppens hovedø. Skolen bliver også brugt af kommunen til forskellige aktiviteter.