Gymnastikhal ved Tórsvøll

Med sine 20.000 indbyggere er Torshavn den største by på Færøerne. Cirka 2.000 af dem er aktive gymnaster. Indtil for ganske nylig var de mange gymnaster typisk henvist til at udøve deres idrætsgren i gamle bådhuse og almindelige haller rundt om i Torshavn. Kommunen besluttede imidlertid, at der skulle opføres en topmoderne gymnastikhal til byens mange gymnaster. MT Højgaard og BBP arkitekters projektforslag vandt efterfølgende den udskrevne konkurrence.

Hallen indgår i landskabet

Den nye gymnastikhal, som primært er beregnet til rytmisk gymnastik og redskabsgymnastik, er placeret bag det ene mål på Færøernes nationale stadion Tórsvøll.

Den specielle placering betyder, at bygningen både kan fungere som back stage, når der afholdes større koncerter og friluftsarrangementer og som tribune for tilskuere til fodboldkampe. Samtidig fungerer taget som et idrætstorv, der forbinder fodboldbanen med svømmehallen. Der er adgang til hallen via taget, og fra den indvendige balkon har tilskuerne et godt overblik over aktiviteterne i hallen, der er indrettet med en springgrav og alle nødvendige gymnastikredskaber.

Bygget efter klimaforholdene

Den 2200 m2 store hal kaldes ”Fimi”, som betyder noget i retning af ”smidig” på færøsk. Bygningen er opført i insitustøbt beton og bygget ind i en skråning i landskabet. Selve konstruktionen har vi lavet, så der senere kan bygges en etage mere på til fx kontorlokaler og butikker.

Når man bygger på Færøerne er det vigtigt at tage højde for vejrforholdene. Derfor var vi meget omhyggelige med at overholde tidsplanen til punkt og prikke, så bygningen kunne lukkes inden den nordatlantiske vinter satte ind. Selve bygningskonstruktionen er desuden opført, så den kan klare en vindbelastning på op til 50 m/s.

Eidi-2

Eiði 2 - boret tunnel

MT Højgaard har, i et joint venture med det færøske selskab J & K Petersen, skrevet kontrakt på entreprisen Eiði 2 Syd på Færøerne.

Læs mere om projektet

Thorshavn-Center

SMS butikscenter

Ombygning og udvidelse af butikscentret SMS i hjertet af Tórshavn på Færøerne blev udført i Partnering.

Læs mere om projektet

thyhallen

Thy Hallen

MT Højgaard stod for genopbygningen af Thy Hallens tag og gavl efter et snekollaps i vinteren 2007. Hallen er nu sikret mod lignende kollaps i fremtiden.

Læs mere om projektet