Malmbjerget - forundersøgelse til mine

Molybdæn fra Malmbjerget

Det canadiske mineselskab Quadra Mining Ltd. ejer retten til at udvinde molybdæn fra Malmbjerget i Østgrønland. Malmen i bjerget indeholder en stor grad af grundstoffet molybdæn, og selskabet satte i 2007 en række forundersøgelser i gang i området. Molybdæn bruges blandt andet i diverse stållegeringer.

Aktiviteter på pladsen

MT Højgaard assisterede mineselskabet med flere forskellige opgaver. Hen over sommeren 2008 havde vi løbende mellem 10 og 25 tekniske medarbejdere på pladsen i Grønland, som gennemførte geotekniske, seismiske og batymetriske undersøgelser.

Vi stod desuden både for at udvide og flytte lejren, at indgå kontrakter med underleverandører og at udføre forskellige undersøgelser på land og til vands i forbindelse med anlæggelse af havn, veje og lufthavn.

Det samlede procesanlæg, veje og lufthavn blev markeret i terrænet for at sikre, at de teoretiske overvejelser blev afstemt med virkelighedens dybe kløfter og grundfjeld 40-50 meter under overfladen, så de nødvendige korrektioner kunne indarbejdes i projektets næste fase.

Arbejdet på kontoret

Da vi havde lukket lejren ned for vinteren, forsatte arbejdet hjemme på kontoret. Her blev alle de indsamlede data indarbejdet i projektet, ligesom vi revurderede design og alle konstruktionsmetoder.

Også alle mængder blev beregnet igen, så vi kunne udarbejde en mere detaljeret projektering og planlægning af arbejdet i de kommende år.

Mestersvig

Mestervig - jordarbejde i Nordøstgrønland

I Mestervig opfører vi en landfarm til rensning af forurenet jord.

Læs mere om projektet

Mining-Olivine

Fiskefjorden - etablering og drift af olivinmine

I partnering har vi etableret og drevet olivinminen i Fiskefjorden i Grønland.

Læs mere om projektet

Garnet-lake-Grønland

Garnet Lake - forundersøgelse efter diamanter

Vi sprængte og knuste i alt cirka 860 tons af bjergarten kimberlit.

Læs mere om projektet