Brørup sparekasse
En bæredygtig bankkfilial opført som en dynamisk, hvid skulptur. Brørup Sparekasses følger med tiden, både hvad angår arkitektur og bæredygtighed.
Skulpturel bankfilial
I krydset mellem Vejlevej og Vestre Ringvej i Fredericia, står Brørup Sparekasses nye filial som en dynamisk skulptur og signalerer, at her er en bank, der følger med tiden. En to-etagers kontorbygning måtte vige pladsen for det flotte skulpturelle byggeri.
Bæredygtigt byggeri
Banken følger også med tiden, når det gælder om at tænke i bæredygtigt byggeri. Ydervæggene er 43 cm tykke og gennemisolerede, varmen bliver recirkuleret, og der er næsten intet varmetab gennem vinduerne. Det sikrer et lavt energiforbrug fremover, hvilket både er godt for miljøet og for bankens udgifter til drift af bygningen. Samtidig er facaden nærmest uforgængelig og vedligeholdelsesfri.
Arkitektur i særklasse
For MT Højgaard, der er hovedentreprenør på byggeriet, har det været en spændende og udfordrende opgave at bygge sparekassen, som er opført i tre forskudte plan. Bygningen er udført som en stålkonstruktion med lette facadevægge og glasflader, mens kernen, ydervæggene i kælderen og dækket er udført i beton.
Facaderne er beklædt med Corian, der i et tetris-lignende mønster bevæger sig hen over bygningen. Corian er mest kendt fra køkkenbordplader, men materialets egenskaber og glatte udseende gør det også særdeles velegnet til at skabe levende facader.
Selvom Brørup Sparekasse har eksisteret siden 1897, er banken helt med på de nyeste trends. Både inden for teknologi, bankforretninger, og – ikke mindst – arkitektur.