Spinderiet, Valby

I det centrale Valby, mellem Valby Station og Valby Langgade ligger Spinderiet. Navnet kommer af, at hele projektet har taget udgangspunkt i ombygning og totalrenovering af det gamle, smukke bomuldsspinderi, som ligger lige ved Valby Station. Her er en ny bydel skudt op med fem nyopførte selvstændige bygninger i harmoni med det gamle bomuldsspinderi.

Unikt byfornyelsesprojekt

MT Højgaard har opført det enestående projekt. Spinderiet er et kombineret butiks-, kontor- og lejlighedskompleks, udviklet af TK Development. Byfornyelsen er sket i tæt samspil og dialog med både Valby Bydelsråd og Københavns Kommune, hvorfor man har formået at lave et unikt projekt, hvor både nyt og gammelt bindes sammen.

Butiksdelen er bundet sammen af en glasoverdækning på 2.700 kvadratmeter i fjerde sals højde. De overdækkede gader er åbne i enderne, hvilket giver området en lethed og unik rumvirkning. I de indre gader har MT Højgaard udført 2.000 kvadratmeter granitbelægning, og belagt det smukke torv med 1.000 kvadratmeter granitfliser i flot trapezmønster.

Lyskryds, cykelsti og p-pladser

Under opførelsen af byggeriet har MT Højgaard også etableret lyskryds for Københavns Kommune for at sikre adgang til centret. Entreprisen indeholdt ny kloakering, etablering af svingbaner, cykelsti, fortov og trækrør. Dertil er der etableret p-pladser, p-kælder og p-hus.

I alt har opgaven omfattet 8.400 kvadratemeter veje og pladser, 700 kvadratemeter cykelsti og 1.700 kvadratemeter fortov.

Slotsarkaderne

Slotsarkaderne i Hillerød

Ekstra hensyn til kunder og butiksliv var et særligt krav, da Slotsarkaderne i Hillerød skulle ombygges i 2006.

Læs mere om projektet

Shæffergården

Schæffergården

Der var store krav til vores tekniske ekspertise og æstetiske sans, da Shæffergården skulle have renoveret restauranten.

Læs mere om projektet

Fields

Field’s

En af de mest omfattende brandisoleringsopgaver, der nogensinde er udført i Danmark, var på shoppingcenteret Field's.

Læs mere om projektet