Nuuk Bymidte

Nuuk Bymidte er et nyåbnet kontor- og butikshus i tre etager, som MT Højgaard har opført for Ejendomsselskabet NuukCity APS. Bygningen ligger på Nuuks gågade og er på i alt 3.620 kvadratmeter. Nuuk Bymidte, som er tegnet af arkitektfirmaet TNT i Nuuk, er bygget sammen med Grønlandsbankens hovedsæde i Nuuk, som MT Højgaard også har opført.

Nuuk Bymidte består af både kontorer og butikker. I stueetagen findes butikker, på første sal er der butiks- og lagerareal og på anden sal kontorafsnit.

Skywalk forbinder bygninger

Når kunderne skal i butikkerne på første sal, kan de blandt andet komme dertil via en fast, overdækket gangbro, en såkaldt skywalk. Skywalken er 14 meter lang og syv meter bred, og forbinder nabobygningen, Brugsen, med butikshusets første sal. I skywalken er der blandt andet en café, så de handlende både kan gå tørskoede imellem de to afdelinger og stoppe op og drikke sig en kop kaffe undervejs.

Fundament forankret i grundfjeldet

Butiksbyggeriets fundament står på borede pæle, hvoraf en del er forankret direkte i grundfjeldet. Det nederste dæk bliver båret af in-situstøbte fundamentsbjælker, som spænder mellem de borede pæle. Hovedkonstruktionen over jorden er et søjle/bjælkesystem fra AL Stål med dækskiver i beton.

Stabiliteten på bygningen er opnået med vindkryds, og den kommer også til at indeholde tre in-situstøbte trappe og elevatorkerner, hvoraf den ene vil udgøre sammenbygningen med Grønlandsbanken.

A til Z-løsning

Vi tilbød bygherren Ejendomsselskabet NuukCity APS en A til Z-løsning, hvor vi stod for den samlede udvikling af projekt og konstruktioner, og vores lokalkontor i Nuuk stod for udførelsen af byggeriet.

Nuuk-Center

Nuuk Center

Butiksbyggeri på Grønland. vi opfører lige nu Grønlands største bygningsværk i Nuuk - Nuuk Center.

Læs mere om projektet

City2

City 2

Renovering og butiksbyggeri: Vi har flere gange i tidens løb ombygget og renoveret Shoppingcentret City 2.

Læs mere om projektet

Kennedyarkaden

Kennedy Arkaden

I Kennedy Arkaden har vi lavet ledelinierne i busterminalens klinkegulve, så det fungerer som en guide til blinde og svagtseende.

Læs mere om projektet