Boligrenovering i Tåstrupgård

Lærepladser til de lokale

På flere af de renoveringssager, vi har gennemført på den københavnske vestegn, har vi haft et engageret samarbejde med beboerne.

I Tåstrupgård har vi blandt andet haft held med at skaffe lærepladser til to unge mænd fra blokkene, og hele vores engagement var med til at gøre potentielle modspillere til ambassadører for renoveringsprocessen. De har for eksempel hjulpet os med sprogbarrierer og med at opnå respekt for vores folk og vores materiel.

Samarbejdet med beboerne har generelt fungeret rigtig godt. Vi har haft stort fokus på dem, og vi gjorde alt, hvad vi kunne for at minimere generne for dem, så deres dagligdag kunne fungere, mens vi renoverede deres boliger.

Godt samarbejde med bygherre og rådgiver

Vi havde løbende delafleveringer af opgangene og til slut en helhedsaflevering, der inkluderede kælder og fællesområder.

Første del afleverede vi cirka en måned før tid uden fejl og mangler, og næste del afleverede vi ligeledes uden fejl og mangler. Vi havde en fin dialog med rådgiver, og da vi havde kontor lige ved siden af hinanden ved Tåstrupgård, blev økonomi og uklarheder gennemgået og afklaret hurtigt.

Udskiftning af badekabiner og installationer

Renoveringen, som vi udførte for AKB, indebar udskiftning af badekabiner og installationer i i alt 552 boliger og 692 badeværelser.

Vi udskiftede præfabrikerede badekabiner med nye tunge badeværelser, brugsvandinstallationer fra vandstik til og med installationer i badeværelser og frem til køkkener, samt alle afløbsinstallationer fra fodbøjning i kældre til og med afløbsinstallationer i badeværelser og køkkener.

Andre projekter under boligrenovering

Se alle boligrenoverings-projekter

Boelholm 1 og 2

I 2010 færdiggjorde vi en omfattende renovering af 218 gårdhavehuse på Boelholm i Stenløse for KAB. Samarbejdet forløb godt på trods af store vejrmæssige udfordringer som følge af to hårde vintre i renoveringsperioden.

Læs mere om projektet

Boligrenovering af Gjesingparken

Boligområdet Gjesingparken har undergået en totalrenovering af boligblokke og servicebygninger. Vi stod for renoveringen af tag og facader, og renoveringsarbejdet omfattede 284 lejligheder fordelt på 15 boligblokke.

Læs mere om projektet

Boligrenovering af Lunden

Boligrenoveringen i Brøndby Strand har resulteret i et energioptimeret boligbyggeri. Under renoveringen blev alle beboere genhuset.

Læs mere om projektet