Tidlig involvering

Når du som bygherre skal udvikle et projekt, er der mange bolde i luften at holde styr på. Traditionelt set optager bygherren et samarbejde med en bygherrerådgiver og en arkitekt, kort tid efter idéen er opstået. Det er også en rigtig god idé, at få ’dem der regner’, og ’dem der tegner’ involveret hurtigst muligt. Men hvorfor ikke også involvere dem der ved, hvad der kan bygges, og hvordan man gør det? Her får du syv grunde til, at du bør involvere entreprenøren på et tidligt stadie.

1. Bedre bygbarhed

Du kan som bygherre ikke altid regne med, at dét, der holder på papiret, kan holde i virkeligheden. Derfor er det vigtigt at involvere de udførende parter på lige fod med de projekterende parter i de indledende faser. For hvis entreprenøren vurderer, at det ikke er bygbart, skal det projekteres om. Og dobbeltarbejde er noget af det mindst produktive, der findes. Lad os hellere berige hinanden med data og indsigter fra start, så vi kan bygge bedre – sammen. 

2. Opdag flere muligheder

”Traditionelt set bestemmer kunderne overraskende lidt over den endelige udformning af et bygge- eller anlægsprojekt. Når arkitekten eller ingeniøren først har præsenteret kunden for sine visioner, er det meget få detaljer, der bliver ændret” (Biilmann, Torben: 2015). Men sådan behøver det ikke være. Med de teknologiske værktøjer vi har til rådighed i dag, kan vi nemt simulere alt, før det bliver bygget i virkeligheden - og på den måde, kan man afprøve lige så mange varianter af byggeprojektet, som man har lyst til, og hurtigt se, hvilken betydning en justering har for udseendet, prisen og tidsplanen. 

3. Styr på omkostningerne

Det er ingen hemmelighed, at det ofte er prisen, der er afgørende for, hvordan et projekt eksekveres. Når man involverer entreprenøren på rådgiverniveau, kan det give bygherren ret præcise indsigter i de totale omkostninger for ejerskabet og den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Vi gør som entreprenør et stort nummer ud af at gøre op med den ekstraregningskultur, der længe har eksistereret i bygge- og anlægsbranchen. Vi tror nemlig på, at det kan undgås. Men det kræver, at alle parter sidder med ved beslutningsbordet. For så kan ingen love noget, før alle parter bekræfter, at løftet kan overholdes.  

4. De rette kompetencer - på det rette tidspunkt

Vi kender alle til følelsen af at have udviklet noget, vi er stolte af. I hvert fald lige indtil, vi får nye indsigter og bliver klogere. Du kan som bygherre selvfølgelig ikke altid vide alt fra den spæde start i et projekt, men du kan invitere de mest afgørende stakeholders og fageksperter med på rådgiverniveau. De bedste resultater opnås nemlig, når de projekterende og udførende parter arbejder i en rammesætning, hvor deres kompetencer bliver benyttet bedst muligt. Jo mere viden, og jo flere kompetencer, der kan komme i spil i den indledende fase – jo lettere bliver det at bygge noget, der skaber værdi for dig, din kunde og/eller din slutbruger. 

5. Effektive arbejdsgange, der øger produktiviteten

Det kan være svært at se ind i fremtiden, men der findes faktisk rigtig mange digitale værktøjer, der kan spore os ind på, hvordan den kan se ud. Det betyder, at vi som entreprenør kan fortælle dig, hvordan du undgår kollisioner i byggeriet, hvordan du bedst muligt planlægger effektive arbejdsgange på byggepladsen og meget mere. Som entreprenør kan vi altså være med til at øge produktiviteten og undgå de skarpe kanter i byggeriet, hvis vi får lov til at give jer et par råd med på vejen.  

6. En tidsplan, der holder

Tid er dyrebart. Det ved alle. Og som bygherre er det ofte én af de vigtigste faktorer. Derfor vil en entreprenør selvfølgelig gerne hjælpe med at lave planer, bygherren kan stole på. Man opnår den bedste udnyttelse af tid på en byggeplads, hvis man udnytter de digitale værktøjer og planlægger arbejdet i fire dimensioner. Det betyder, at vi kombinerer den digitale 3D-model med de konkrete arbejdsopgaver og deres varighed. På den måde får alle et meget klar billede af, hvilket arbejde, der skal udføres hvor og hvornår for at opnå det bedste flow i produktionen. Det øger produktiviteten. 

7. Samarbejdsmodeller, der virker

Der skal rigtig mange forskellige mennesker og fagligheder til at designe og opføre et hvilket som helst byggeri. Det har aldrig været nemt at indgå i tværfagligt samarbejde - enten fordi vi ikke taler det samme ”sprog”, eller måske fordi vi har forskellige interesser i projektet. Men hvis du som bygherre vil have produktivitet, kvalitet og en god pris på projektet, må du også forsøge at lave et setup, hvor alle parter har de bedste forudsætninger for at levere dét, de er skabt til. Hvis både de projekterende og udførende samles om samme mål og værdier – fra den spæde start – så får du det bedste byggeri.    

Se også

Lokationsbaseret planlæning

Lokationsbaseret planlægning giver bedre overblik over projektet allerede i tilbudsfasen.

Læs mere

Kvalitetsstyring

Kvalitetsstyring

I MT Højgaard er vi kvalitetscertificerede efter den internationalt anerkendte ISO 9001-standard.

Læs mere

Gæst på byggepladsen

Når du er gæst på en af vores byggepladser, skal du have en aftale for at få adgang til pladsen.

Læs mere