MT Højgaard har mange års erfaring med renovering og ombygninger af alt fra boliger, erhvervsbyggeri, butikscentre og kulturhuse til sundhedsbyggeri, skoler og sportsfaciliteter. Uanset om opgaven handler om at sætte 100 år gamle lejligheder i stand eller at modernisere et komplekst sygehusbyggeri for at skabe plads til nye behandlingsformer, har vi specialister med erfaring og kompetencer til at sikre en vellykket renovering.

Brede kompetencer

MT Højgaard kan byde ind med alle ydelser fra rådgivning til energioptimering og kontorindretning. En af styrkerne ved et samarbejde med MT Højgaard er vores størrelse. Både inden for MT Højgaard og MTH GROUP, som vi er en del af, har vi de kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre et vellykket projekt til aftalt tid, pris og kvalitet. Vores tilgang til ethvert projekt tager udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem de relevante eksterne partnere, rådgivere og leverandører, og mellem vores forskellige faggrupper internt i MT Højgaard.

Digitale værktøjer giver gennemskuelighed

Vi anvender digitale værktøjer for at understøtte, at vores renoveringsprojekter er gennemtænkte fra start til slut. Vi foretager eksempelvis digitale scanninger af de ejendomme, vi skal renovere. Det betyder, at vi kan gennemskue alle detaljer, risici og muligheder, og dermed skabe et mere gennemtænkt byggeri og mere gennemtænkte løsninger. Når byggeriet skal i gang, sikrer vi ligeledes en god proces gennem arealbaseret planlægning.

Samarbejde med involvering og dialog

Det er vores erfaring, at dialog og tidlig involvering er nøglen til succes i vores måde at gå opgaverne på. Det gælder både med bygherre, kollegaer og samarbejdspartnere, og i lige så høj grad med de brugere, der skal bo eller arbejde i bygningerne, mens vi renoverer.

Vi ved, at hensyn, respekt og forståelse for de beboere og brugere, der hver dag færdes i og omkring en renovering er afgørende for, at et projekt bliver vellykket. Derfor har vi konstant fokus på god dialog med brugerne, når vi renoverer. Læs mere om vores mange spændende renoveringsprojekter her

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website