I MT Højgaard gennemfører vi en lang række spændende projekter inden for projektudvikling og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Læs mere om forretningsområderne herunder. 

Besøg vores projekter inden for projektudvikling og Offentlig-Privat Partnerskab
Klik her

Projektudvikling

I MT Højgaard udvikler og opfører vi ejendomsprojekter inden for bolig, erhverv og detailhandel. Vi udvikler både selvstændigt og i samarbejde med grundejere, bygherrer og investorer. 

Kendetegnet ved vores samarbejdsform er vores ufravigelige regel om altid at have projektet i centrum fra den første idé til det færdige byggeri. Med det mener vi at have fokus på projektets helhed og vores kunders ønsker i hele projektets levetid. Og dette på en måde, som konstant optimerer forholdet mellem kapitalbinding, omkostninger, bygbarhed og salgsværdi, så vores kunders risici håndteres effektivt og løbende. 

Inden for projektudvikling råder vi i MT Højgaard over en bred vifte af kompetencer og erfaringer indenfor alt fra de mindre og enkeltstående projekter til decideret byudvikling, hvor boliger, erhverv og detailhandel integreres på en kreativ måde, som bidrager til hele områdets udvikling.

Et typisk udviklingsforløb starter med en god ide og en række spændende muligheder, som oftest med udgangspunkt i en tom byggegrund eller en ejendom, der har stået ubrugt i nogle år. I MT Højgaard er det vores erfaring, at et godt projekt kendetegnes ved stor grad af involvering fra alle parter tidligt i processen for at sikre det rette grundlag for det videre arbejde. Involvering sker blandt andet gennem omfattende borgerinddragelse og dialog med lokale beslutningstagere og potentielle boligkøbere, således at lokalplaner samt nabo- og boligforhold imødekommes og optimeres. 

Også i byggefasen har vi i MT Højgaard stort fokus på den tætte dialog med vores samarbejdspartnere i lokalmiljøet, vores investorer, bygherrer og grundejere med henblik på at fastholde trygheden og kvaliteten i byggeriet. I denne fase indleder vi i MT Højgaard også arbejdet med at markedsføre salget af de kommende boliger og sikrer, at potentielle købere får information om projektet. 

I byggefasen gør vi i MT Højgaard brug af vores egne brede kompetencer inden for projektering, byggeri og bæredygtighed. Eller vi samarbejder med eksterne leverandører, når det ønskes, og når det giver mening for projektet. 

I den afsluttende fase er vi i MT Højgaard med til at sikre kvaliteten i det færdige byggeri samt en smidig og tryg overdragelse af byggeriet til køberne eller lejerne af de nye boliger eller kontorfaciliteter. 

Under vores projekter viser vi et udvalg af vores projekter, der er under udvikling, igangværende og afsluttede.

OFFentlig-Privat Partnerskab

MT Højgaard er en af landets mest erfarne samarbejdspartnere inden for byggeri i Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Blandt vores OPP-projekter er den nye psykiatriske afdeling til Vejle Sygehus, Slagelse Sygehus samt skolebyggerier i Vildbjerg, Rudkøbing, Odder og Frederikshavn.

Disse og andre projekter er skabt i et tæt samarbejde med den offentlige bestiller og de øvrige private partnere i partnerskabet. Sammen beslutter vi løbende gennem hele processen, hvordan vi kan designe og opføre bygningerne på en måde, så de fremtidige omkostninger til drift og vedligeholdelse kommer til at være så lave som muligt, samtidig med at vi indfrier forventningerne til byggeriets udtryk og kvalitet.

Hvad er et Offentlig-Privat Partnerskab (OPP)?

Med OPP bestiller og lejer den offentlige part et byggeri eller anlæg hos et privat selskab, der designer, opfører og finansierer projektet. Bestilleren får typisk en fast og kendt husleje i 20 eller 30 år.

OPP-udbudsformen betyder, at alle parter i et byggeprojekt har et fælles ansvar for at minimere risici, og at alle skal forholde sig til at stå for drift og vedligeholdelse i en lang kontraktperiode. Dette skaber et altafgørende krav om tidssvarende løsninger og gennemtænkt materialevalg, som giver kvalitet for pengene til glæde for alle parter.

En OPP-løsning sikrer, at den offentlige part i et byggeprojekt helt fra idéfasen opnår en tidlig budgetsikkerhed for både anlægget og driften til konkurrencedygtige priser. En sådan løsning stemmer godt overens med MT Højgaards forretningstilgang, hvor vi gerne vil møde bygherren og samarbejdspartnerne så tidligt som muligt i processen for at skabe kvalitet og gensidig tryghed gennem hele projektets levetid.

Læs mere om vores OPP-projekter her


Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website