I MT Højgaards byggeriforretning udvikler og opfører vi bygninger til private og offentlige formål. Som full-service leverandør har vi kompetencer og størrelse til at løfte store og komplekse byggeprojekter fra idé til drift. 

Gensidig tryghed og kvalitet gennem hele projektets levetid

Fælles for vores projekter er en insisteren på at møde bygherre og samarbejdspartnere så tidligt i processen som muligt for at skabe gensidig tryghed og kvalitet gennem hele projektets levetid. Med VDC (Virtual Design & Construction) kan vi simulere udviklings- og planlægningsfasen samt gennemførelsen af et projekt, før det endelige byggeri sættes i gang. Det er vores erfaring, at vi med VDC som samarbejdsform kan sikre en fremsynethed i byggeriet, der sikrer vores kunder den optimale løsning. 

Vores kunder er danske og internationale virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder, og gennem de seneste år er vi ofte indgået i Offentlig-Private Partnerskaber (OPP), Offentlig-Private Samarbejder (OPS) og Offentlig-Private Innovationssamarbejder (OPI). 

Under vores projekter viser vi et udvalg af de mange store og komplekse byggerier, som vi er stolte af at have opført, herunder boliger, domiciler, hospitaler, skoler, kultur- og sportsfaciliteter, storcentre, biotek- og medicinalbyggerier. 

MT Højgaard er en del af MTH GROUP, som blandt andet omfatter Enemærke & Petersen, Lindpro, Ajos og Scandi Byg. Læs mere om virksomhederne i MTH GROUP på www.mthgroup.eu

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website