In-Situ Prisen 2014 for Moesgård Museum

23. juni 2014

Museumsbyggeri i verdensklasse

Det er på baggrund af et museumsbyggeri i verdensklasse, at vi er blevet tildelt In-Situ Prisen af Dansk Beton Fabriksbetongruppen, som er en brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Byggeri. Prisen blev overrakt for Det Nye Moesgård Museum til MT Højgaard og Henning Larsen Architects den 11. juni på selve museet.

Spændende muligheder med fabriksbeton

Bygningen har in-situ støbte vægge i beton med hvid cement, synlige konushuller og glat overflade.

Dansk Beton Fabriksbetongruppen fremhæver, at formålet med In-Situ Prisen er at fremhæve det pladsstøbte byggeri og de mange spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton.

Godt håndværket danner smukke rammer

- Moesgård Museum er et enestående byggeri, og det har været en helt speciel oplevelse at være med til at bygge noget, der er så godt afstemt til dette gamle guldalderlandskab, og som samtidig skal danne rammerne for nogle af verdens mest moderne kulturhistoriske udstillinger. Denne pris er en dejlig anerkendelse af, at også håndværket har været i orden og har været med til at danne de smukke rammer, siger Dieter Prahm, projektchef i MT Højgaard.

Arkitektens ambitiøse visioner realiseret

Museets pladsstøbte beton blev støbt i forme på byggepladsen med en formbarhed og fleksibilitet, der gjorde det muligt at realisere arkitekternes mest ambitiøse visioner i forhold til skæve vinkler, lange spænd og unikke overflader.

Samtidig giver den pladsstøbte beton stabilitet til bygningen, fordi betonen udgør en sammenhængende konstruktion uden samlinger.

Til Moesgård Museum ved Aarhus er der anvendt 9.500 kubikmeter pladsstøbt beton. Blandt argumenterne for at tildele prisen til byggeriet er, at museet er et smukt eksempel på, hvorledes in-situ støbt beton kan anvendes i samspil med betonelementer.

Og de andre nominerede er...

I alt var tre projekter nomineret til In-Situ prisen 2014. I år var vi som entreprenør nomineret for både Moesgård Museum og for Musikkens Hus i Aalborg.

Vi vandt også In-Situ Prisen 2013 som entreprenør for Den Blå Planet.

Moesgård Museum åbner for offentligheden den 11. oktober 2014.

Se flere billeder af byggeriet på Flickr

Anlæg, MT Højgaard

Vi anlægger kanaler i ny bydel i Fredericia

Der bliver kælet for detaljerne, når vi anlægger kanaler til en ny bydel i Fredericia. Eksklusive detaljer matcher vores spidskompetencer.

Læs mere

33 lejligheder afleveret i Oslo

I det attraktive område omkring den gamle Fornebu-lufthavn i Oslo har vi nu afleveret 33 lejligheder. Rolfsbukta er MT Højgaards første boligbyggeri i Norge.

Læs mere

Cykelslangen åbner på lørdag

På lørdag åbner den nye cykelforbindelse, Cykelslangen, som vi har opført for Københavns Kommune. Tilmeld dig arrangementet og se mere.

Læs mere