Ses vi på DSE-messen?

4. april 2017

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) slår igen i år dørene op for De Studerendes Erhvervskontakts jobmesse, DSE-messen, og på vores stand er vi klar til at give dig et indblik i MT Højgaard. 

Du kan finde os på stand 83/92, hvor du kan møde os til en faglig eller uformel snak om dine jobmuligheder i koncernen. Blandt andet kan du høre om mulighederne for at påbegynde et graduate- eller praktikforløb hos os.

På DSE-messen kan du også blive klogere på, hvordan vi arbejder med digitalt byggeri gennem BIM og VDC. Derudover kan du prøve vores VR-briller, som vi tager med på messen.  

Styrk dit netværk og test din viden om MT Højgaard ved at deltage i vores konkurrence, hvor du blandt andet kan vinde en netværksdag med besøg på en byggeplads.