Kalundborg Beton øger produktionen

20. september 2017


MT Højgaards afdeling i Kalundborg udvider og vil fremover øge produktionen af special- og komplicerede betonelementer fra fabrikken på Hareskovvej. Derfor vil arbejdsstyrken også skulle øges.

Vil du vide mere?
Kontakt os

Siden 1960’erne har Monberg & Thorsen, der siden blev til MT Højgaard, haft produktionshal og værksted på den to hektar store grund på Hareskovvej 13 i Kalundborg. Oprindelig blev der
lavet stålkonstruktioner og rør, men siden det stoppede, er der blandt andet blevet produceret komplicerede betonelementer til MT Højgaards egne projekter. Nu er ambitionsniveauet sat op,
og under navnet Kalundborg Beton vil fabrikken fremover levere både til interne såvel som eksterne kunder. Kalundborg Beton er specialister i betonelementtyper, der ikke leveres som
standard hos de etablerede leverandører.

- Vi har længe produceret komplicerede betonelementer. Denne produktion øges og vil dække et behov fra kunder, der har udfordringer med at holde produktionen i gang på grund af lange
leveringstider, eller fordi de har behov for komplicerede eller specialiserede betonelementer, siger afdelingschef Wouter Slooten.

Øget produktion skaber arbejdspladser

Siden juni er antallet af medarbejdere i produktionen steget med 13 ansatte, og de er nu 16 ansatte i produktionen. Det tal forventes at vokse i den nærmeste fremtid. Blandt andet er der
behov for en dygtig produktionsleder og en fabrikschef, der vil få ansvaret for fabrikken.

- Kalundborg Betons styrke er især fleksibilitet, kvalitet og leveringsevne. Derudover nyder fabrikken godt af MT Højgaards designkontor i Søborg og det store fokus på BIM og VDC i hele
virksomheden, som giver bedre samarbejde med kunderne om at skabe det helt rigtige produkt, siger Wouter Slooten.

Betonelementerne støbes i produktionshallen i Kalundborg, hvor man lige nu er i færd med at støbe flere komplicerede elementer til nye projekter.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website