MT Højgaard har fået ny hjemmeside

21. juni 2017


MT Højgaard har fået ny hjemmeside. Med et tidsvarende design, en mere simpel struktur og med projekterne i fokus har vi lanceret et nyt digitalt visitkort, der viser, hvem vi er som virksomhed, samarbejdspartner og arbejdsplads. Her er nogle af de sider, du kan finde på websitet:

Vil du vide mere?
kontakt os

Vores tilgang

Her kan du læse vores tilgang, når vi udfører de rum, som vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi beskriver vores vision om godt samarbejde og tidlig involvering, og hvordan vi ved hjælp af VDC designer, planlægger og bygger vores projekter digitalt, inden vi bygger i virkeligheden.

Karriere

Her kan du blandt andet finde vores ledige stillinger, møde en række af vores medarbejdere og få et indtryk af, hvordan det er at arbejde i MT Højgaard.

Vores projekter

Her kan du besøge en række af vores spændende projekter, og du kan både finde projekter, der er igangværende, afsluttede og under udvikling. Via filtret øverst kan du vælge af få vist lige netop den type projekter, der interesserer dig. Hvis du f.eks. vil se broprojekter fra Danmark, kan du via filtret se en oversigt over den type projekter.

Henover sommeren vil vi uploade yderligere 30 projekter til websitet, og fremadrettet vil vi løbende tilføje nye projekter, som vi har afsluttet eller vundet.

Nyheder

I vores nyhedsrum vil vi løbende dele nyheder om MT Højgaard. Det kan f.eks. være, når vi vinder en ny opgave, når vi afholder et arrangement eller når vi har nået en milepæl på et af vores mange projekter.

MTH GROUP

Vi er ikke de eneste, der har fået nyt website. Koncernen MTH GROUP, som MT Højgaard er en del af, har også lanceret et website, som du kan finde på mthgroup.dk. Her kan du blandt andet læse historie og strategi for koncernen, finde nyheder og finansielle rapporter, læse om de andre virksomheder i MTH GROUP og blive klogere på, hvordan vi arbejder med ansvarlighed i hele koncernen.

Kontakt

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til vores nye website, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Anders Mikkelsen på anm@mth.dk

Rigtig god fornøjelse.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website