Nordeas nye domicil er afleveret

3. juli 2017


MT Højgaard har som totalentreprenør afleveret det 60.000 kvadratmeter store domicil i Ørestad til Nordea. Se videoen fra det flotte byggeri.

Har du spørgsmål?
Kontakt os

MT Højgaard har netop afleveret Nordeas nye flotte domicil i Ørestad. Byggeriet rummer 60.000 kvadratmeter og vi har været totalentreprenører på opgaven.

- Det er et stort projekt, som bygger på et solidt samarbejde, inden vi indgik kontrakt, og hvor vi har kunnet sætte mange af vores kompetencer i spil på tværs af koncernen, siger koncerndirektør Jesper Nordby.

Op mod 2.200 medarbejdere i Nordea rykker ind i de nye rammer fra august 2017, og de kan se frem til et byggeri, der har nordens største trading floor med borde med indbygget køling, nordeuropas største datacenter, facader der er fuldstændig gennemtestede, atriumlofter der er snorlige og et byggeri, der er opført med brug af de nyeste teknologiske hjælpemidler.

- Det her er et byggeri, vi kan være rigtig stolte af. Vi har, sammen med nogle af de bedste leverandører, sørget for, at løsningerne i byggeriet undervejs er blevet de allerbedste. Det er noget, vi kan takke nogle meget dedikerede medarbejdere, herunder vores egenproduktion og datterselskaber, for er lykkedes, siger projektdirektør Pece Angelovski.

Nordea er i fuld gang med at færdiggøre den indvendige indretning, så medarbejderne efter planen kan flytte ind.

I videoen herunder kan du høre og se projektdirektør Pece Angelovski fortælle, hvad et tidligt samarbejde med bygherre har betydet for det endelige resultat. 

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website