Commissioning giver nøglefærdigt byggeri

10. august 2017


På opførelsen af Ny Psykiatrisk Afdeling i Vejle har MT Højgaard gennemtestet og sikret sig, at alt fungerede løbende gennem byggeperioden og op til aflevering. Derfor kunne vi aflevere et byggeri, der var klar til indflytning og ibrugtagning fra første dag.

Vil du vide mere?
KOntakt os

Commissioning er en kvalitetsstyringsproces, hvor der fokuseres på samspillet mellem totaløkonomi og installationer, og hvor man løbende sørger for at teste, at alt fungerer. Processen sikrer, at byggeriet er gennemtestet og driftsklart til tiden og opfylder de definerede krav. Med en grundig commissioning er man godt på vej mod et byggeri, der fungerer fra starten af.

- Processen ligger undervejs i byggeriet helt fra tilbudsfasen og frem til aflevering. At Ny Psykiatrisk Afdeling i Vejle er et OPP-projekt betyder, at vi samtidig med, at vi skal opføre byggeriet, også skal stå for driften de næste 25 år. Der er commissioning ideelt til at få tænkt driften ind i opførelsen af byggeriet, siger projektchef Jens Abildgaard Holm.

Commissioning-processen giver nogle tydelige mål, struktur, projektopfølgning og tydelige referater, og det giver stor tryghed gennem hele processen. Brugerne af Ny Psykiatrisk Afdeling i Vejle kunne rykke direkte ind og tage byggeriet i brug.

Se og hør mere om MT Højgaards commissioning-proces på Ny Psykiatrisk Afdeling i Vejle i videoen her.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website