Offshore
I MT Højgaard har vi stor erfaring med at installere havvindmøllefundamenter. Vores solide erfaring gør, at vi er forberedte på enhver udfordring, der måtte opstå.
Skal du have produceret og installeret fundamenter til havvindmølleparker?
Vi kan være med dig gennem hele processen fra start til slut: lige fra projektering og indkøb til selve installationen af havvindmøllefundamenterne.
På den måde får du afviklet hele processen hos én samarbejdspartner, og du er sikker på, at vi tager højde for alle dine behov og ønsker.
Fundamenttyper
Hidtil har vi udført fundamenterne som stålmonopæle eller betonfundamenter. Vi udvikler løbende vores kompetencer, så vi er klar til at installere den - til enhver tid - optimale fundamenttype til det aktuelle projekt.
Fremtidens udfordringer på offshore-projekter
I takt med at fremtidens vindmølleparker rykker længere ud på havet, opstår der nye udfordringer. Vi kommer fremover til at installere fundamenter på større havdybder, under mere voldsomme vejrforhold og på mere udfordrende havbundsforhold.
Opgaver i alle entrepriser
I MT Højgaard kombinerer vi vores erfaring og kompetencer med den nyeste forskning, så vi hele tiden er på forkant med udviklingen og i stand til at løse selv de mest komplekse opgaver på området. Vi løser alle opgaver i både hoved- og totalentreprise - eller i partnering, hvis du ønsker det.
Europas mest erfarne
Som din samarbejdspartner får du en meget professionel afvikling af dit offshore-projekt. Vedvarende energi og vindkraft bliver stadig mere efterspurgt. MT Højgaard var en af de første på markedet for offshore-fundamenter, og det er fortsat et af vores fokusområder. Vi er den mest erfarne aktør på området i Europa, og blandt dem der har installeret flest offshore-fundamenter.