Teknologi og gadgets har altid fyldt meget i Viet Tuan Paul Phams liv. Og med det job han har, så bliver det helt sikkert ved med at være sådan.

Er du interesseret i en karriere i MT Højgaard?
Se vores ledige stillinger

Præger den teknologiske udvikling

- Udviklingen i byggebranchen går lige nu i retning af, at byggeriet bliver gennemført virtuelt før det bliver bygget i praksis. Det er rigtigt spændende at være med til at præge den udvikling, siger Viet, der som VDC-konsulent i MT Højgaard er i gang med at udleve sin drøm.

Viet uddannede sig til bygningsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han blev færdig i begyndelsen af 2014, hvorefter han startede sin egen konsulentvirksomhed. Her fik han hurtigt en større opgave for BIM-kontoret på DTU, og i den forbindelse blev han og hans kolleger inviteret på besøg i MT Højgaards VDC Lab i Søborg. Viet blev med det samme dybt fascineret af alle de muligheder, VDC kunne tilbyde, og ansøgte på den baggrund meget hurtigt om en stilling.

- MT Højgaard var heldigvis enige i, at VDC og mig var et godt match, smiler han og fortsætter:

- Jeg kan helt ærligt sige, at jeg har mit drømmejob. Jeg er med til at præge den teknologiske udvikling i hele byggebranchen, og er hver dag med til at skabe noget, som for få år siden var en fjern fremtidsvision, siger han.

Virtual Reality er byggebranchens prøverum

For Viet er det næsten blevet ren rutine at arbejde med eksempelvis 3D-print, men så er det jo heldigt, at der hele tiden kommer nye muligheder for at præge udviklingen.

- I øjeblikket arbejder jeg med alt fra drift til droner, og jeg har været med til at søsætte Virtual Reality (VR) i MT Højgaard. Vi har nu mulighed for at tilbyde vores kunder en gåtur rundt i bygninger, der endnu ikke eksisterer. Det foregår på den måde, at vi med VDC digitaliserer hele bygningen, hvorefter kunden bliver iført et par VR-briller, så han/hun kan se, hvordan det hele kommer til at se ud, forklarer Viet og sammenligner oplevelsen med noget så simpelt som at købe nye sko:

- Hvis jeg skal have et par nye sko, går jeg ned i en butik og prøver dem først, for at se om de passer. Med VR kan vi imitere oplevelsen af et prøverum i byggebranchen; vi gør det muligt for vores kunder at prøve deres bygning først, så de kan se om alt passer, før de køber den, slutter han. 

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website