Man bliver stolt af at gå med MT Højgaards logo på hjelmen, siger den 25-årige ingeniørstuderende Nikolaj Christian Pedersen, der har fået praktikplads på Nyt Aalborg Universitetshospital.

Er du interesseret i en karriere i MT Højgaard?
Se vores ledige stillinger

Når ingeniørpraktikant Nikolaj Christian Pedersen er færdig med sin uddannelse som civilingeniør med speciale i byggeledelse, så er det ikke længere sikkert, at han vil arbejde som rådgivende ingeniør, sådan som planen har været.

- Når man kommer ud og får smag for den friske luft og den rå beton, så får jeg lyst til selv at blive entreprenør og ikke rådgivende ingeniør, siger Nikolaj Christian Pedersen. Oplevelsen af organisationen og byggepladsen samt samarbejdet med MT Højgaards erfarne medarbejdere har betydet, at han også føler stolthed ved at gå med MT Højgaards logo på hjelmen.

Teori og praksis på en gang

- At være i praktik hos MT Højgaard er en fed oplevelse. Jeg lærer utrolig meget, for jeg indgår som en del af teamet på byggepladsen. Jeg taler med folkene på byggepladsen eller sidder på kontoret og planlægger og er i det hele taget med i næsten det hele, fortæller Nikolaj.

- På kontoret sparrer vi rigtig godt med hinanden. Selv om jeg er praktikant og ikke har så meget praktisk erfaring, kommer jeg med et teoretisk bidrag, og på den måde går tingene op i en højere enhed, og jeg lærer en masse.

Projekt til 560 mio. kr.

Fra kontorpavillonens tagterasse kan Nikolaj se ud over det enorme hul i den nordjyske kridt, som i 2019 vil være dækket af 155.000 kvadratmeter  ”Nyt Aalborg Universitetshospital”. MT Højgaard står for råhusentreprisen til 560 mio. kr., så det er et af de største projekter Nikolaj kunne drømme om at komme i praktik på.

- Forskellen - på at sidde på universitetet og læse eller komme herud og blande teori og praksis - er bare enorm, så det kan absolut anbefales at søge en praktikplads hos MT Højgaard, understreger Nikolaj Christian Pedersen.  

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website