Hos MT Højgaard skaber vi de rum, vi lever, arbejder og  bevæger os i. Hvis du har lidenskaben, visionerne og talentet til at se nye muligheder og føre dem ud i livet, så er en karriere hos MT Højgaard måske noget for dig. Vi er løbende på udkig efter dygtige medarbejdere, så vi vil meget gerne have, at du søger direkte på de af vores ledige stillinger, der er relevante for dig.

Tilmeld dig vores jobnyhedsbrev
klik her

Ansøgningsprocedure

Start med en målrettet ansøgning

Vi lægger ved rekruttering stor vægt på at finde den bedst kvalificerede til stillingen. Det er derfor vigtigt, at du sender os en målrettet ansøgning og et opdateret cv, da det er på denne baggrund, vi indkalder til samtaler. Vi anvender også LinkedIn aktivt i vores rekrutteringsproces, så hvis du har en LinkedIn-profil, er du meget velkommen til at sende os et link hertil.

Når vi modtager din ansøgning, vil du modtage en skriftlig bekræftelse fra os. Hvis vi vurderer, at du kan være kvalificeret til stillingen, vil du blive inviteret til en indledende samtale efter tre-fire uger.

Samtaleforløb

Til den første samtale vil lederen fra den pågældende afdeling være til stede, typisk sammen med en medarbejder fra HR. Din forberedelse inden samtalen er afgørende for, at både du og vi kan få det bedst mulige ud af samtalen. Vi forventer derfor, at du kommer med spørgsmål til os eller den konkrete stilling.

Hvis vi efter den indledende samtale vurderer, at der er grundlag for en ansættelse, bliver du indkaldt til anden samtale.

Personprofilanalyse

Vi bruger ofte personprofilanalyser, når vi rekrutterer medarbejdere til funktionærstillinger og lignende. Resultatet af en test er ikke i sig selv afgørende for, om du bliver ansat, men de indgår i vores samlede vurdering af dine kvalifikationer. Uanset om samtalen fører til en ansættelse eller ej, vil du altid få en tilbagemelding på dine tests enten skriftligt eller mundtligt.

Vi vil i løbet af ansættelsesforløbet bede dig om at oplyse referencepersoner fx fra tidligere ansættelser eller studier, som vi kan bruge til at få en bred vurdering af dig.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website