Har du kundefokus og er du god til at formulere dig skriftligt? Brænder du for at skabe vindende tilbud sammen med entusiastiske kolleger og samarbejdspartnere? Så er jobbet som tilbudskoordinator i MT Højgaard måske lige noget for dig.

Kontakt MT Højgaard hvis du ønsker mere information
Kontakt os

Vi skaber de rum vi lever, arbejder og bevæger os i. Vores kunder efterspørger i større grad tilbud, hvor ønsker til kvalitet, proces og lignende er vigtigere end prisen. Vi bidrager til at opfylde kundernes ønsker til netop deres ”rum” ved at være fremsynede, faglige, inspirere til nytænkning og vise den bedste vej til målet – sammen med kunden.

Arbejder du struktureret, kan du bidrage til at skabe værdi for kunden og skrive det vindende tilbud sammen med et tilbudsteam, er det lige dig, vi søger. Er du den rigtige kandidat, får du mulighed for at arbejde ud fra vores kontor i enten Risskov, Odense eller Søborg. Du skal forvente at løse opgaver i hele landet, så har du egen bil, er det en fordel.

Opgaver og ansvarsområder
Dine primære arbejdsopgaver som Tilbudskoordinator vil bl.a. være at:

  • koordinere og udarbejde tilbud i tæt samarbejde med tilbudsteamet
  • sikre, at vi besvarer udbuddets krav
  • målrette teksterne, så kunden er i fokus, herunder indarbejde vores kundestrategi i tilbuddet
  • deltage i tilbudsprocessen og interviewe, skrive, samle og opsætte tilbudsteksten og løbende afstemme indholdet i tæt samarbejde med teamet
  • udarbejde tilbudspræsentationer
  • udarbejde prækvalifikationsansøgninger
  • sikre høj kundetilfredshed internt som eksternt

Det er vigtigt, at du er god til at samarbejde på tværs i en stor organisation og kan inddrage de relevante kompetencer, når det kræves. I samarbejde med tilbudsteamet formidler du vores gode løsninger i et letforståeligt sprog, så kunden tydeligt kan se fordelene ved vores projekt. Vi kommunikerer primært på dansk, men da vi også har udenlandske kunder og samarbejdspartnere ser vi gerne, at du kan kommunikere på engelsk i både skrift og tale.

Du refererer til vores afdelingschef for Tilbudssupport.

Om dig
Du har stærke kompetencer inden for skriftlig kommunikation og projekt-/procesledelse og formår at analysere udbudsmaterialet og trække de vigtige punkter ud. Du ser tilbuddet fra kundens vinkel og kan målrette materialet. Du er god til at håndtere mange interessenters forskellige synspunkter og ser muligheder og løsninger frem for barrierer. Du evner at håndtere et stort pres i den afsluttende fase og levere tilbud og præsentationer, der er flot opsat og i høj kvalitet, til tiden.

Forståelse for kunden og dennes udfordringer er afgørende for at opnå succes i stillingen. Vi anvender InDesign, PowerPoint, Adobe, Word og Excel som primære programmer.

Du har formentlig en baggrund, hvor du har arbejdet professionelt med kommunikation med et kommercielt fokus eller lignende. Det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til Shipleys ”Skriv vindende tilbud”.

Af personlige egenskaber lægger vi vægt på, at du:

  • er udadvendt, opsøgende, tager initiativ og er modig i din tilgang til opgaven
  • er resultatorienteret og vedholdende og tager udfordringer med et smil
  • nemt kan tilegne dig ny viden – og omsætte den til noget der giver kunden værdi i tilbuddet
  • kan bevare overblikket selv i stressede situationer
  • har et godt humør, er empatisk, robust og evner at indgå i teams
Vi tilbyder
  • et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kollegaer baseret på gensidig tillid
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer

Du bliver en del af vores landsdækkende kommercielle enhed Kunder & Markeder, der har ansvaret for salg, marketing og kunder i MT Højgaard A/S.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt afdelingschef, Tilbudssupport Helle Byron Lamnaouar på telefon +45 2558 6501. Alternativt kan du kontakte HR-partner Bernd Bak på telefon +45 2270 9122 efter den 13. september.

Du bedes sende din ansøgning og CV eller link til LinkedIn profil via vores online ansøgningsskema.

Ansøgningsfristen er d. 27. september 2017.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder med kunder i Danmark og udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum, som vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i snart 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP, som består af virksomhederne MT Højgaard, Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth. MTH GROUPs 4.200 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed, intelligente løsninger og kvalitet. Koncernen forventer en omsætning på 7,2 mia. kr. i 2017. Mød os på mth.dk

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website