Vi søger en maskiningeniør med erfaring i maskinanlæg og tunge konstruktioner til vores afdeling Stålkonstruktioner.

Kontakt MT Højgaard hvis du ønsker mere information
Kontakt os

Du bliver vigtig del af en ekspanderende og dynamisk division, der arbejder med bevægelige broer (klap-, sving- og løftebroer), stålbroer og bygningsstål i både ind- og udland. I øjeblikket udfører vi projekter i Danmark, Sverige og Norge. Organisatorisk er afdelingen en del af forretningsområdet Anlæg, der, foruden broer og tunneller, varetager anlægsopgaver med specialkompetencer inden for blandt andet betonrenovering, havne- og vandbygningsarbejder.

Din arbejdsplads vil blive MT Højgaards kontor i Søborg og du må påregne rejseaktivitet (ca. 30-40 dage om året).

Opgaver & ansvarsområder
Med reference til produktionschefen for Stålkonstruktioner og i tæt samarbejde med vores projektledere vil du beskæftige dig med indkøb, montage og idriftsættelse af maskineri og styresystemer til vores broprojekter, primært til broernes funktion, men også montageudstyr ind imellem.
Du kommer til at varetage indkøb, tilsyn med fremstilling, montage, indkøring og drift samt koordinering af design. Du får i høj grad indflydelse på de maskintekniske løsninger. Dine ideer og erfaringer er afgørende for vores succes i de enkelte broprojekter.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • at gennemgå udbudsmateriale og bidrage med idéer og løsninger
  • udvælge, indhente og vurdere leverandørtilbud i ind- og udland
  • bistå projektledere med kontrahering
  • i samarbejde med projektledere og med kunderne at bidrage til udvikling og implementering af maskin- og styringstekniske løsninger
  • opfølgning af produktionen incl. FAT og SAT test
  • sørge for CE-mærkning iht Maskindirektivet
  • udvikling af nye koncepter, teknologier og løsninger

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet maskiningeniør og har 5-10 års erfaring med projektering og installation af maskinanlæg og større stålkonstruktioner - gerne kendskab til elektriske og hydrauliske maskinanlæg.

Som person lægger vi vægt på, at du:

  • er innovativ, fleksibel og ser muligheder frem for begrænsninger
  • har gode evner til at skabe og bevare overblik - også i pressede situationer
  • har gåpåmod og arbejder målrettet og struktureret efter resultater
  • har godt humør og nyder at indgå i teamwork
  • har gode kommunikationsevner
  • taler et skandinavisk sprog og gode engelskkundskaber i skrift og tale

Vi tilbyder

Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kollegaer

  • gode muligheder for personlig udvikling
  • muligheder for spændende oplevelser i et internationalt miljø
  • løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer

Ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Produktionschef Martin Cederholm på telefon +45 2270 9080.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt CV, Link til LinkedIn eller anden relevant information elektronisk via vores online ansøgningsskema på enten i Word- eller PDF-format.

Bemærk at samtaler afholdes løbende, med henblik på snarlig ansættelse.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder med kunder i Danmark og udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i snart 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP, som består af virksomhederne MT Højgaard, Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth. MTH GROUP’s 4.200 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed, intelligente løsninger og kvalitet. Koncernen forventer en omsætning på 7,2 mia. kr. i 2017. Mød os på mth.dk

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website