Ingeniør-, konstruktør- og maskinmesterpraktikanter

Hos MT Højgaard skaber vi de rum vi lever, arbejder og bevæger os i. Det kræver de bedste talenter. Vil du være med?

Kontakt MT Højgaard hvis du ønsker mere information
Kontakt os

Hos MT Højgaard kan vi tilbyde spændende og lærerige praktikpladser inden for flere forskelige studieretninger og interesser. Vi vægter højt, at vores praktikanter kommer til at indgå som en del af det daglige team, uanset om det er ude på byggepladsen eller inde på kontoret. Og at vores praktikanter kommer til at blive udfordret i løbet af deres praktikophold med relevante og udfordrende opgaver.

Vi tilbyder praktikpladser inden for følgende studieretninger:

  • Ingeniør
  • Bygningskonstruktør
  • Maskinmester

I MT Højgaard er der gode chancer for at du kan fortsætte din karriere her hos os, hvis du starter som praktikant, og vi får et godt samarbejde. Over de seneste 3 år har vi gennemsnitligt ansat 30 % af alle vores praktikanter i faste stillinger. Det kan være stillinger som graduates, entrepriseledere, BIM-koordinatorer eller lignende.

Hvis du vil se mere om, hvordan det er at være praktikant i MT Højgaard, kan du høre enten Christian eller Nikolajs historie her: mth.dk/Christian eller mth.dk/Nikolaj – begge er fastansat i MT Højgaard i dag.

Vores vision er at være den mest produktivitetsfremmende koncern i bygge- og anlægsbranchen. Det stiller krav til den måde vi arbejder på. Vi arbejder både med almindelige 2D-tegninger, 3D-modeller i Revit og BIM og VDC i udførelsen, og det vil derfor være en fordel, hvis du på forhånd har kendskab til disse værktøjer.

I Øst søger vi lige nu praktikanter til bl.a. følgende projekter:

  • Niels Bohr Apt.
  • OPP Slagelse
  • Kalvebod Fælled Skole

Vi søger ingeniør-, konstruktør- og maskinmester-praktikanter inden for følgende områder:

Praktikant til egenproduktion
En praktikplads i egenproduktionen ude på byggepladserne vil byde på arbejde i byggefeltet såvel som på byggepladskontoret. Du vil sammen med teamet på sagen skulle løse opgaver inden for produktionsplanlægning, tidsplaner, tilsyn, kvalitetssikring og afklaring af projektspørgsmål for håndværkerne. Du vil hertil få mulighed for at deltage i formandsmøder, planlægningsmøder og sikkerhedsmøder. Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller anden relevant erfaring.

Praktikant til BIM
Som BIM-praktikant kommer du til at arbejde med bygningsmodeller, lokationsbaseret tidsplanlægning og anvendelsen af IKT generelt på byggepladsen. Du vil sammen med projektets BIM-koordinator styre tegningsrevisioner, lave mængdeudtræk, opfølgning på tidsplanen, hente materiale på projektweb og arbejde med bygningsmodeller. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Revit, VICO og Navisworks.

Praktikant til styring
En praktikplads i teamet for styring af underentreprenørerne på pladsen vil byde på arbejde i byggefeltet såvel som på byggepladskontoret. Du vil sammen med teamet skulle løse opgaver inden for områderne tidsplanlægning, koordinering af underentreprenører, tilsyn og afklaring af projektspørgsmål i samarbejde med vores samarbejdspartnere. Du vil som praktikant komme til at indgå i det team, som står for den generelle styring af underentreprenører. Praktikken vil altså være med hovedvægt på arbejdsopgaver som relaterer sig til byggeledelsen. Du vil få mulighed for at deltage i formandsmøder, planlægningsmøder og sikkerhedsmøder. Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller anden relevant erfaring.

Praktikant til Kvalitet & Arbejdsmiljø
En praktikplads i arbejdsmiljø- og kvalitetsteamet på byggepladsen vil byde på arbejde i byggefelten såvel som på byggepladskontoret. Du vil sammen med teamet skulle løse opgaver inden for områderne arbejdsmiljø, sikkerhed, kvalitetssikring og tidsplanlægning. Praktikken vil altså være med hovedvægt på opgaver der relaterer sig til byggeledelsen. Du vil få mulighed for at deltage i sikkerhedsmøder, formandsmøder og planlægningsmøder.

Praktikant til VDC
Som VDC-praktikant kommer du til at arbejde med anvendelse af digitale bygningsmodeller, du vil få et indblik i processen under både tilbuds- og udførelsesfasen. Du kan komme til at arbejde med tidsplaner, mængdeberegninger, 3D-modeller, 4D-modeller, Virtual Reality og 3D-print. Du vil sammen med VDC-konsulenterne udvikle, designe og præsentere for vores kunder og kollegaer. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Revit, iTWO og generel forståelse for modelleringssoftware.

Maskinmesterpraktikant
Som maskinmesterpraktikant vil du blandt andet få til opgave at varetage byggestrømmen, og i den forbindelse få en stor kontaktflade i og uden for organisationen. Praktikken er tværfaglig, og du vil derudover skulle bistå med granskning og koordinering af et hovedprojekt, kvalitetssikring, samt opgaver af installationsmæssig karakter. I løbet af dit praktikforløb er det muligt, du kan komme til at skulle håndtere en mindre entreprise som f.eks. elevator, byggevarme eller solceller.

Ansøgningsproces
Det er meget vigtigt, at du i din ansøgning præciserer din studieretning, samt inden for hvilket område (BIM, styring eller lign.) du ønsker at komme i praktik. Herefter vil du blive kontaktet direkte, hvis et af vores projekter finder din profil relevant og ønsker at invitere dig til en personlig samtale.

Vores stillingsopslag er åbne, så længe vi har projekter, der søger praktikanter.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder med kunder i Danmark og udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i snart 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP, som består af virksomhederne MT Højgaard, Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth. MTH GROUP’s 4.200 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed, intelligente løsninger og kvalitet. Koncernen forventer en omsætning på 7,2 mia. kr. i 2017. Mød os på mth.dk

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website