Som graduate inden for tilbudsberegning er du med til at sikre, at vi vinder de gode projekter og har et effektivt grundlag, når vi skal bygge, anlægge eller renovere. Hvis du har talent, ambitioner og lyst til at bringe din faglighed i spil, så har vi rammerne til at give dig en fantastisk start på din karriere.

Kontakt MT Højgaard hvis du ønsker mere information
Kontakt os
Opgaver & ansvarsområder

Som graduate i Tilbud får du mulighed for at:

  • arbejde som tilbudsberegner og tilbudsleder i et innovativt og nyskabende miljø
  • arbejde med fag-, hoved, totalentrepriser samt udviklingsopgaver
  • arbejde med digitale mængdeudtræk
  • arbejde med MT Højgaards digitale udvikling inden for VDC, hvor vi blandt andet anvender Bluebeam, Solibri, Sigma, og i-TWO
  • være tæt på direktionen og få en stor berøringsflade på tværs af vores organisation


Du vil starte dit graduateforløb i tilbudsafdelingen, hvor du vil være tilknyttet minimum et år. Her vil du på tæt hold opleve den udvikling vores tilbudsfunktion er ved at gennemgå i forhold til brugen af VDC i tilbud samt arbejdet med at koble 3D modeller, udtræk og kontra kalkulation.
Herefter kommer du ud som entreprise- eller produktionsleder på en byggeplads i fire til seks måneder. Tanken er, at du skal ud på et projekt, hvor du selv har været med til at regne tilbuddet, hvis muligt. Din sidste rotation kunne være i VDC eller koncernindkøb i fire til seks måneder. Rotationerne er du selv med til at planlægge, særligt din sidste rotation er du med til at præge i forhold til egne interesser.

Når du har færdiggjort forløbet, vil du være udstyret med de nødvendige færdigheder for en succesfuld karriere som tilbudsmedarbejder i MT Højgaard. Dit store netværk og din brede erfaring vil dog også give dig karrieremuligheder inden for projektledelse, VDC og projekteringsledelse.

Om dig
Du er nyuddannet eller snart færdiguddannet som ingeniør eller bygningskonstruktør, gerne med en håndværksmæssig baggrund og/eller en kandidat.

Derudover lægger vi vægt på, at du som person:

  • er god til at samarbejde
  • er struktureret og kan skabe overblik
  • har god talforståelse
  • er omstillingsparat og trives med hektiske perioder med mange bolde i luften


Vi tilbyder

Du vil blive en del af en organisation med højt fagligt kompetenceniveau. Som graduate i MT Højgaard, får du ansvar fra første dag. Du får mulighed for at opleve forskellige roller og forretningsområder og vil deltage i relevante udviklingsaktiviteter igennem dit graduateforløb som varer 2-2½ år. Med en kombination af praktisk erfaring og faglige udfordringer, forventer vi, at du udvikler dig til at få en nøglerolle inden for dit felt.

Vi har to stillinger inden for tilbudsretningen; en med start på vores kontor i Risskov og en på vores hovedkontor i Søborg. Starter du på Risskov kontoret, vil der forekomme perioder, hvor du vil blive tilknyttet et projektkontor eller projekt i Jylland eller på Fyn. Starter du i Søborg, vil du senere blive tilknyttet et projekt på Sjælland.

Ansøgning
Din ansøgning og CV er din mulighed for at fortælle os, hvem du er. Det skal skinne igennem, hvorfor MT Højgaard er et sted, du gerne vil arbejde og hvorfor en graduatestilling er lige dig. Hvis du har nogen præference for hvor i landet du ønsker at arbejde, må du gerne skrive det i din ansøgning.
Din ansøgning skal være på max en side og dit CV på 1-2 sider. Venligst udfyld databladet, som du finder her, og vedhæft det sammen med din ansøgning og CV. Vedhæft også dine karakterer, både fra bachelor og et eventuelt kandidatstudie, og gerne anbefalinger fra studiejobs, praktik eller lignende. Karakterer og anbefalinger skal vedhæftes som ét dokument.

Vil du vide mere, så kontakt HR-udviklingskonsulent Cecilia Lutsch på telefon +45 2270 9298 eller på celu@mth.dk eller HR-udviklingskonsulent Irene Chabior på telefon +45 2270 9271 eller ic@mth.dk.
Ansøgningsfristen er den 17. oktober 2017.


MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder med kunder i Danmark og udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i snart 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP, som består af virksomhederne MT Højgaard, Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth. MTH GROUP’s 4.200 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed, intelligente løsninger og kvalitet. Koncernen forventer en omsætning på 7,2 mia. kr. i 2017. Mød os på mth.dk

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website