Erfaren Projektleder med jord- og kloakerfaring søges til spændende broprojekt ”Ringsted-Femern”

Anlæg og Beton divisionen i MT Højgaard søger til et stort anlægsarbejde Ringsted-Femern (projekt for Bane Danmark med udførelse- og renovering af 56 broer) en erfaren og løsningsorienteret Projektleder.

Kontakt MT Højgaard hvis du ønsker mere information
Kontakt os
Afdelingen varetager anlægsopgaver med specialkompetencer indenfor blandt andet anlæg af kloakker, jernbaner, broer, tunneler, havne, renseanlæg, skybrudssikring mm.

Opgaver og ansvar
  • ansvar for økonomi og planlægning
  • en central rolle på tværs af de forskellige brosteder og i tæt samarbejde med det øvrige MTH-produktionsteam på sagen.
  • styring af underentreprenører og støtte af projektets øvrige organisation i forbindelse med planlægning og udførelse af både vejbroer og sporbærende broer.

Du har:
  • 10 års erfaring med jord, - kloak, og afvandingsarbejder i større skala
  • en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • en samarbejdsorienteret arbejdsstil og får tingene til at ske
  • en uddannelse som ingeniør/konstruktør med erfaring fra en lignende stilling som projektleder eller har anden relevant baggrund.


Derudover forventer vi, at du er teknisk vidende om anlægsbeton og at du har solid erfaring med Egenproduktion.

Som person lægger vi vægt på, at du:

  • er entreprenant i din tilgang til at løse opgaverne sammen med vores jord- og kloakentreprenør
  • er erfaren fra tidligere samarbejder med BDK/Banedanmark eller/og VD (Vejdirektoratet)
  • har evnen til selvstændigt at planlægge og gennemføre en byggesag
  • har gode formidlingsevner og kan bevare overblikket i hektiske situationer
  • arbejder systematisk og rationelt


Vi tilbyder

Hos MT Højgaard kan vi tilbyde dig udfordringer, som få andre kan matche. Du vil blive en del af en organisation med højt kompetenceniveau. Vi har højt til loftet, inspirerende arbejdsopgaver, tværfaglige projekter og dygtige kollegaer. Daglige udfordringer går hånd i hånd med en omsorgsfuld kultur, som bidrager til et arbejdsliv i balance.

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte Produktionschef Henrik Oppermann ho@mth.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning via vores online ansøgningsskema – og indkalder løbende til samtaler.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge - og anlægsvirksomheder med kunder i Danmark og udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum, som vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i snart 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP, som består af virksomhederne MT Højgaard, Enemærke& Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth. MTH GROUPs 4.200 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed, intelligente løsninger og kvalitet. Koncernen forventer en omsætning på 7,2 mia. kr. i 2017. Mød os på mth.dk

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MTH GROUPs website