Ingeniør-, konstruktør- og maskinmesterpraktikanter

Hos MT Højgaard skaber vi de rum vi lever, arbejder og bevæger os i. Det kræver de bedste talenter. Vil du være med?

Kontakt MT Højgaard hvis du ønsker mere information
Kontakt os

Hos MT Højgaard kan vi tilbyde spændende og lærerige praktikpladser inden for flere forskelige studie retninger og interesser. Vi vægter højt, at vores praktikanter kommer til at indgå som en del af det daglige team hvad enten om det er ude på byggepladsen eller inde på kontoret. Desuden er det vigtigt for os at vores praktikanter kommer til at blive udfordret i løbet af deres praktikophold med relevante og udfordrende opgaver.

Vi tilbyder praktikpladser inden for følgende studieretninger:

  • Diplomingeniør
  • Bygningskonstruktør
  • Maskinmester

I MT Højgaard er der gode chancer for at du kan fortsætte din karriere her hos os, hvis du starter som praktikant og vi får et godt samarbejde. Over de seneste 3 år har vi i gennemsnit ansat ca. 30 % af alle vores praktikanter i faste stillinger. Det kan være i stillinger som graduate, entrepriseledere, BIM-koordinatorer eller lignende.
Hvis du vil se mere om, hvordan det er at være praktikant i MT Højgaard, kan du høre Christians eller Nikolajs historie her: mth.dk/Karriere/Moed-Medarbejderne/Christian eller mth.dk/Karriere/Moed-Medarbejderne/Nikolaj - de er begge fastansat i MT Højgaard efter deres praktikperiode.
Vores vision er, at være den mest produktivitetsfremmende koncern i bygge- og anlægsbranchen, hvor vi stiller krav til den måde vi arbejder på. Derfor arbejder vi, udover almindelige 2D–tegninger, også med 3D-modeller i Revit . Derudover arbejder vi med BIM og VDC i udførelsen, så det vil derfor være en fordel, hvis du på forhånd har kendskab til dette.

Til østdanmark søger vi lige nu praktikanter blandt andet til følgende projekter:

  • De 56 broer – Næstved, Ringsted, Nykøbing
  • Islands Brygge Skole – København
  • Vinge (Ny bydel) – Frederikssund
  • Hummeltofte (148 boliger) – Virum

Vi søger Ingeniør-, Konstruktør-, og Maskinmester-praktikanter inden for følgende områder:

Ingeniør- eller Konstruktørpraktikant til egenproduktion:
En praktikplads i egenproduktionen ude på byggepladserne vil byde på arbejde i byggefeltet såvel som på byggepladskontoret. Du vil, sammen med teamet på sagen, skulle løse opgaver inden for områderne produktionsplanlægning, tidsplaner, tilsyn, kvalitetssikring og afklaring af projektspøgsmål for håndværkerne. Du vil hertil få mulighed for at deltage i formandsmøder, planlægningsmøder og sikkerhedsmøder. Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller anden relevant erfaring.

Ingeniør- eller Konstruktørpraktikant til BIM
Som BIM-praktikant kommer du til at arbejde med anvendelse af bygningsmodeller, lokationsbaseret tidsplanlægning og understøtte anvendelsen af IKT generelt på byggepladsen. Du vil sammen med sagens BIM-koordinator styre tegningsrevisioner, lave mængdeudtræk, opfølgning på tidsplanen, hente materiale på projektweb og arbejde med bygningsmodeller. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Revit, Vico og Navisworks.

Ingeniør- eller Konstruktørpraktikant til Styring
En praktikplads i teamet for styring af underentreprenørerne på pladsen vil byde på arbejde i byggefeltet såvel som på byggepladskontoret. Du vil, sammen med teamet, skulle løse opgaver inden for områderne tidsplanlægning, koordinering af underentreprenører, tilsyn og afklaring af projektspørgsmål i samarbejde med vores samarbejdspartnere. Du vil som praktikant komme til at indgå i det team, som står for den generelle styring af underentreprenører. Praktikken vil altså være med hovedvægt på arbejdsopgaver som relaterer sig til byggeledelsen. Du vil få mulighed for at deltage i formandsmøder, planlægningsmøder og sikkerhedsmøder. Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller anden relevant erfaring.

Ingeniør- eller Konstruktør-praktikant til arbejdsmiljø og kvalitet
En praktikplads i teamet vedrørende arbejdsmiljø og kvalitet på byggepladsen vil byde på arbejde i byggefelten såvel som på byggepladskontoret. Du vil, sammen med teamet, skulle løse opgaver inden for områderne arbejdsmiljø, sikkerhed, kvalitetssikring og tidsplanlægning. Praktikken vil altså være med hovedvægt på opgaver som relaterer sig til byggeledelsen. Du vil få mulighed for at deltage i sikkerhedsmøder, formandsmøder og planlægningsmøder.

Ingeniør- eller Konstruktør-praktikant til VDC
Som VDC-praktikant kommer du til at arbejde med anvendelse af digitale bygningsmodeller, hvor du vil få et indblik i processen under både tilbuds- og udførelsesfasen. Du kan komme til at arbejde med tidsplaner, mængdeberegninger, 3D-modeller, 4D-modeller, Virtual Reality og 3D-print. Du vil sammen med VDC-konsulenterne udvikle, designe og præsentere for vores kunder og kollegaer. Det er en fordel, hvis du har tidligere kendskab til Revit, iTWO og generel forståelse for modellerings-software.

Maskinmester-praktikant
Som maskinmester-praktikant vil du blandt andet få til opgave at varetage byggestrømmen, og i den forbindelse få en stor kontaktflade i og uden for organisationen. Praktikken er tværfaglig og du vil derudover skulle bistå med granskning og koordinering af et hovedprojekt, kvalitetssikring, samt opgaver af installationsmæssig karakter. I løbet af dit praktik-forløb kan du meget vel komme til at skulle håndtere en mindre entreprise såsom elevator, byggevarme eller solceller.

Ansøgning
Det er vigtigt, at du i din ansøgning præciserer inden for hvilket område du ønsker at komme i praktik. Derefter vil du blive kontaktet direkte, såfremt et af vores projekter finder din profil relevant.
Vores stillingsopslag er åbne så længe vi har projekter der søger praktikanter.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder med kunder i Danmark og udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i snart 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP, som består af virksomhederne MT Højgaard, Enemærke & Petersen, Lindpro, Scandi Byg og Ajos samt de delejede virksomheder Greenland Contractors og Seth. MTH GROUP’s 4.200 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed, intelligente løsninger og kvalitet. Koncernen forventer en omsætning på 7,2 mia. kr. i 2017. Mød os på mth.dk.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies

Du forlader nu MT Højgaards website for at besøge MT Højgaard Holdings website